Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Metal Night 2 i Pavillonen i aften kl. 20

Metal-aften i Pavillonen med 3 heavy hårdtslående bands: "End My Sorrow", "Hell inc." og "Prevail".
Det er i aften kl. 20:00 og billetter købes ved døren.



End My Sorrow.
End My Sorrow
Med mere end 13 år på bagen er End My Sorrow (EMS) et af Grenås ældste bands. Deres musikalske stil er en solid blanding af tunge toner, mindeværdige melodier, og et medrivende groove som alt sammen bliver smeltet sammen med karismatisk kvindevokal og dæmonisk growl.
De har efterhånden en del koncerter bag sig, og har derigennem udviklet sig til et medrivende live-band, hvor publikum ikke kan lade være med at hoppe med på vognen.
EMS indspillede sidste år deres debutalbum, som forhåbentligt snart kan findes i butikkerne. Indtil da har publikum mulighed for at høre numrene live, når de fyrer den af foran Pavillonens gæster.

Hell inc.
Energien er i højsædet når disse 5 bonderøve indtager scenen. Sved, mandehørm og masser af øl er fast inventar når Hell inc. fra Grenå lader deres blanding af Thrash Metal og Metal Core flyve ud over publikum.
Timerne i øvelokalet er flittigt blevet brugt på at skrive en bunke aggressive sange, som skulle kunne fungere live og helst få et fast greb i nakkemusklerne. Men selvom bandet går meget op i deres musik, går de ligeså meget op i den sociale hygge og den smitter!

Prevail
Fra Randers kommer bandet Prevail. En stor del af bandet består af ex-medlemmer fra det kendte folkemetal band "Svartsot". Prevail spiller dog ikke folkemetal, men derimod medrivende Dødsmetal. Det er tungt, ondt og massivt. Med forsanger Claus ekstremt dybe growl i front, lader disse 5 gutter deres musik ramme publikum som et kølleslag, og efterlader et varigt minde bag sig. De mange koncerter med deres tidligere band, har gjort medlemmerne yderst sceneerfarne og Pavillonens gæster vil denne aften få en hårdtslående glædelig overraskelse!

Der er ikke faste pladser

Entré: 70,00 kr.

Yderligere information:
Kulturhuset Pavillonen
Tlf.: 86 32 16 33.

Kilde: Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam