Hjælpearbejdet efter oversvømmelserne i Pakistan er i fuld gang lige nu, og der er behov for en massiv indsats. Flere end 250.000 mennesker har allerede fået akut hjælp, men der er brug for mere hjælp. Du kan hjælpe de overlevende i Pakistan ved at bidrage til Røde Kors-indsamlingen søndag d. 3. oktober.
 Oversvømmelse og nød i Parkistan.
|
Røde Kors skriver på indsamlingens hjemmeside:
"Mange millioner mennesker er berørt af katastrofen. Med 100 kr. kan du sikre rent vand og mad til et menneske i en måned."
Støt søndagens indsamling.
Oversvømmelser værre end jordskælvet
Op mod 18 millioner mennesker er berørt af oversvømmelserne. To millioner har mistet hus og hjem på grund af de voldsomme oversvømmelser, som blev udløst af den kraftige monsunregn.
Dansk Røde Kors samarbejder med Pakistansk Halvmåne i Pakistan på at få nødhjælp ud til ofrene for oversvømmelserne. Indtil videre har de blandt andet hjulpet katastrofeofrene med basal nødhjælp som mad og rent drikkevand, samt tæpper,
myggenet, presseninger, hygiejnesæt, medicin og materialer til at bygge midlertidigt tag over hovedet (såkaldte Shelter Tool Kits).
Omfanget af naturkatastrofen ser ud til at blive værre end jordskælvet i 2005, hvor over 86.000 mennesker mistede livet. De massive ødelæggelser, oversvømmelserne har forårsaget, vil medføre langvarige konsekvenser for lokalbefolkningen.
Giv lidt af din rigdom i morgen. Tag vel imod dem der samler ind.
Du kan læse mere om indsamlingen hér:
http://www.drk.dk/nyheder/temaer/stotoverlevendepakistan
Kilde: Røde Kors' hjemmeside.
/Bjarke & Rex.