Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Levende Musikuge med Rex & The Djurswaymen - fredag og lørdag

Hvert år afholder Dansk Musiker Forbund noget, de kalder Levende Musikuge rundt om på spillesteder. I år kan man inden for samme weekend høre ét af Djurslands allerbedste bands i hver sin ende af Norddjurs Kommune.


Rex.
Fredag d. 8. oktober kl. 20 spiller de på Kulturhuset Pavillonen i Grenå. Og aftenen efter er det så på Stationen i Allingåbro, det foregår. Orkestret lover, det bliver en rigtig kultkoncert med spilleglæden i højsædet.

Bag bandnavnet The Djurswaymen gemmer sig 2 musikere, der både har rødder på Djursland og samtidig er nogle af Århus' allerbedste musikere. Og når de så bakkes op af en legesyg rytmegruppe, som er kendte navne i det århusianske musikliv, er der lagt op til legestue på et meget højt musikalsk plan.

For 3-4 Ã¥r siden satte den i AllingÃ¥bro opvoksede sanger Rex Jensen *) sig for at lave et band med de allerdygtigste musikere, han kunne opdrive. De har givet utallige koncerter lige siden – og hver gang fÃ¥r publikum sig en kæmpe oplevelse.

De 4 musikere spiller til daglig i alle mulige stilarter og sammenhænge. Men sammen med Rex Jensen dyrker de hans store passion for tressermusikken.

RASMUS STENHOLM er en gudsbenådet pianist og hammondorganist. Han er født i Norddjurs, men flyttede tidligt til Århus. På det seneste har han fået overstrømmende anmeldelser for sin CD i eget navn (5 stjerner af Berlingskes anmelder).
Guitaristen MADS PEDERSEN startede som helt ung i det syddjurske band The Hillbillies. Siden han rykkede teltpælene til Århus, har han spillet med så prominente sangere som Rock-Nalle, Ivan Pedersen m.fl.
THOMAS SEJTHEN på kontrabas har for ganske nylig sammen med den amerikanske sangerinde Indra og hendes mand givet en blændende koncert i Bønnerup. Desuden kan man tit høre ham sammen med Sigurd Barrett & Brumbasserne.
På trommerne kan man glæde sig til den konservatorieuddannede SØREN ANDERSEN. I mange år har man kunnet høre ham med det århusianske folkemusikorkester Fenja-Menja. Udover dette er han en dybt original sangskriver, sanger og guitarist, der for tiden arbejder med egen CD.

*) Kendere af DjurslandsPortalen.dk vil vide at vores journalist hedder Rex Jensen, og jo det er rigtig nok, det er én og samme Rex.

Kilde: DjurslandsPortale.dk

/Bjarke


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam