Så indbyder Norddjurs Folkeuniversitet og Nørre Djurs Kunstforening til efterårets kunsthistoriske foredragsrække – den foregår 3 torsdage fra den 4. november i Ørum aktivcenter.
 Johanne Krebs.
|
Denne gang er emnet ”Kvindernes kunsthistorie” og forelæseren er kunsthistoriker, cand.mag. Anne Sophie Ejersbo, som man måske husker for hendes succesfulde optræden i foråret.
Hvis man vil deltage i foredragsrækken, kan man tilmelde sig ved henvendelse til Ørum Bibliotek – seneste den 25. oktober.
Anne Sophie Ejersbo vil denne gang fortælle historien om de ”malende damer” og deres vilkår på kunstscenen i Danmark.
Ofte har det været en hård kamp for dem at blive anerkendt på lige fod med deres mandlige kolleger.
I 1800 tallet havde danske kvinder ingen adgang til den etablerede kunstuddannelse – kun på Vilhelm Kyhns private tegneskole kunne de få en uddannelse. Men anført af Johanne Krebs fik kvinderne endelig i 1888 adgang til kunstakademiet.
Så sent som i 1970`erne kunne kvinderne se, at det stadigvæk var mændenes værker som blev købt til museernes samlinger.
Historien om de kvindelige kunstnere er ét af mange spor i den store kunsthistorie – men det er et spændende et af slagsen, hvor håb, kamp og skuffelser har været en del af hverdagen for pionererne.
Foredragene er arrangeret i samarbejde med Ørum Bibliotek
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Lars Jørn Larsen
tlf. 87793030
http://www.norddjurs-biblioteker.dk/norddjurs_biblioteker_/biblioteker/oerum_bibliotek
Kilde: Lars Jørn Larsen, Norddjurs Folkeuniversitet, c/o Ørum Bibliotek.
/Bjarke & Rex.