Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Husflidsdag pÃ¥ Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Søndag den 24. oktober 2010. Klokken 11.00 – 15.00

Efteråret indbyder helt naturligt til indendørs sysler og aktiviteter. I hele efterårsferien har børnene mulighed for at følge med i sæder og skikke i forbindelse med Aftensædet. Så nu er det de voksnes tur.


(Foto: Dansk Landbrugsmuseum)
Den sidste søndag i efterårsferien, d. 24. oktober kan man møde de mange travle husflidsfolk, der er tilknyttet Landbrugsmuseet.

Husflidsgrupper
Århus Amts Husflidskreds, som de sidste mange år har været med på husflidsdagene, stiller i år med det helt store hold. 35 arbejdende stadepladser.
Filtarbejde og patchwork, knipling og strik, pels- og skindarbejde, er blot nogle af de mange aktiviteter, hvor der arbejdes med bløde materialer. Men der er også dem der arbejder med hårdere materialer som pil, træ, bark samt horn og ben for slet ikke at tale om gummi. Husflid er i dag mere kunsthåndværk end det var tidligere, derfor er der også stande, hvor kunsten er fremtrædende. Det ses blandt andet på standen, hvor der fremstilles ikoner.
Ringvæverne, museets egne vævere i butikken samt Husflidsgruppen vil ligeledes være med i et stort antal.

I alt bliver der omkring 50 forskellige arbejdende husflidsstadepladser.

Husflidsdagene på Landbrugsmuseet er udveksling af erfaringer, at få ny inspiration og en god snak med andre, der deler samme interesse og fascination for husflid.

Der er også muligheden for at få en køretur i hestevogn eller indtage frokosten og/eller eftermiddagskaffen i restaurant Den Gamle Stald.

Kilde: Landbrugsmuseet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam