Oysterband i Pavillonen torsdag d. 4/11 kl. 20
Oysterband er moderne, britisk folk-rock, når det er bedst !
Siden 1978 har Oysterband udgivet 12 albums og tourneret i 35 lande. Dette har bevirket, at Oysterband har opbygget en stor fanskare i store dele af verden. Ikke mindst Danmark som de besøger flere gange årligt.
 Oysterband.
|
Blandt andet var de denne sommer at finde på både Skagen Festivalen, Nordals Festivalen, Kløften Festivalen og Tange Sø Festivalen.
Oysterbands hjerte banker for traditionel, britisk musik. Ikke den ofte så floskelprægede opfattelse af, hvad der er keltisk musik, men en tradition, der bygger på integritet, lidenskab, menneskelige erfaringer og følelser. Musik, der giver dig lyst til at danse, grine, græde eller hoppe af glæde. For hvis musikken er god, hvad betyder det så, om du kalder det folk eller rock?
Gruppens seneste udgivelser tæller det anmelderroste "Meet You There" fra 2007 og det gennemført akustiske album "The Oxford Girl & Other Stories", som i 2008/9 markerede gruppens 30-års jubilæum.
I 2003 modtog Oysterband prisen "Good Tradition" ved BBCs Folk Awards, og i 2005 fik de titlen som "Best Group".
I 2008 forlod trommeslageren Lee, Oysterband og i stedet indtrådte Dil Davies. Heldigvis hænger John Jones (vokal, melodeon), Alan Prosser (guitar, vokal), Chopper (bas, cello, vokal) og Ian Telfer (violin, harmonika) stadig ved som garanter for, at den oprindelige - og helt unike oystersound - er intakt.
Det foregår i Pavillonsalen og der er ikke faste pladser.
Entré: 180,00 kr.
Løssalg (Online): 180,00 kr., på flg. link:
http://admin.pavillonen.kulturbillet.dk/salg
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 8632 1633
Fax: 8632 1354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.
/Bjarke & Rex.