Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kræmmer JULEMARKED i Kolind lørdag og søndag d. 27-28/11 kl. 10-16

Så er det snart jul igen, og traditionen tro er der også i år KRÆMMER JULEMARKED I BYHALLEN i KOLIND. Både lørdag og søndag er der åbent fra kl. 10.00-16.00. Der er fri entre.


Traditionen tro er Byhallen i Kolind igen ramme om det store kræmmer julemarked midt på Djursland.
I hallen kan der købes julegløgg og æbleskiver samt mange andre delikatesser.
Markedet er særdeles populært blandt kræmmere, og de kommer fra næsten alle egne af landet. I år er yderpunkterne Sjælland, Odense og Hjørring.
Alle indvendige pladser i Byhallen er optaget, og der har været rift om pladserne. Byhallen var booket op allerede umiddelbart efter påskemarkedet, og der er flere kræmmere på venteliste inde i Byhallen, og udendørs er der også godt fyldt op med kræmmere, men hvor mange, der nøjagtig kommer, afhænger i sidste ende af vejret. Somme tider har der næsten været forårstemperaturer og andre gange to meter sne.
Når markedet løber af stablen vil det betyde, at 60-80 kræmmere er på plads, så igen i år bliver det Djurslands største julemarked. Det vil sige mere end 1000 kvadratmeter med julegaveideer og masser af kræmmere i julehumør.
Der kan købes alskens ting: Julepynt, julelys, nisser i alle afskygninger, dekorationer, klip, glas, hundeskilte, træsko, musik, rullepølser, spegepølser, - for blot at nævne nogle få af de utallige julegaver og -sager, der findes på stedet.
BYHALLEN er forsamlingshuset på Midtdjursland, et kultur- og aktivitetssted, ejet af byens borgere.
BYHALLEN drives uden offentlige tilskud af frivillige og ulønnede borgere.
Kræmmertelefonen har følgende nummer: Ring til Tage Mogensen på 4020 8818.

Byhallen
Bredgade 47
8560 Kolind

Foto: Djurslandsposten.

Kilde: Leo Jacobsen på Byhallens frivilliges vegne i Kolind.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam