Jule-arrangementer søndag d. 28/11
kl. 10-16: Jul i Ryomgård, Slotsgade.
kl. 10-16: Julemarked på Dansk Landbrugsmuseum.
kl. 10-16: Julemarked på Holmgård, Agri.
kl. 10-16: Jul for Herskab og Tjenestefolk, Gammel Estrup.
kl. 10-17: Jul på Segalt mølle.
kl. 10-17: Julemarked på Stenvad Mosebrugscenter.
kl. 11-17: Julesalg i Keramikværkstedet Jørgen Hansen.
kl. 12-17: Julemarked på Rødegaard Kursuscenter.
kl. 13-16: Nissenørkleri i nationalparken.
kl. 14: Grenaa Naturskoles Nissejagt i skoven.
kl. 15: Spejdernes julemarked i Ryomgaard.
kl. 16: Ebeltoft kirkekor i Handrup Kirke.
kl. 16: Djurs Barok's Julekoncert i Baunhøj Mølle.
kl. 19: Julen synges ind i Nørager Kirke.
kl. 19.30: Julekoncert i Lyngby Kirke.
Se i oversigten herunder om der er et eller flere arrangementer det kunne være værd at besøge !
Julearrangement i Slotsgade. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 10-16.
Der vil være forskellige boder, udstillinger. Kom og hyg med.
Julestue, hvor Skodillen og Hverdags-blomster før lå.
Mvh, arrangørerne Ryomgård Erhvervsforening.
Nissenørkleri i nationalparken. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 13-16.
Første søndag i advent byder igen på nissenørklerier udfor Kalø Slotsruin midt i Nationalpark Mols Bjerge Alle mindre nisser ifølge lidt større julemænd og - koner er velkomne!
Juleværkstedet byder igen i år på nisseanekdoter, koglerier, ideer og inspiration til fremstilling af alskens miljøvenligt julepynt, adventskranse og dekorationer af naturmaterialer fra skoven. Der bydes på julegodter - voksen- og børnegløgg, økologisk marcipan og lækre pandekager tilberedt over bål. Vi laver også lanterner til at vise vej i tusmørket på vej gennem skoven.
Mødested: Thyrahytten i Hestehaveskoven. GÃ¥ fra P-pladsen ved Kalø Slotsruin ad grusvejen til skoven og videre ca. ½ kilometer.
Pris: 30 kr./deltager. Børn under 3 år er gratis.
Turledere: Naturvejleder John Simoni og naturformid ler Anita Søholm
Yderligere oplysninger: Anita Søholm, naturformidler i Syddjurs Kommune, e-mail: naturcenter@syddjurs.dk Tlf.: 2426 5174.
Arrangører: Natours.dk og Naturcenter Syddjurs, Syddjurs Kommune. Læs mere om naturcentret på: www.natucentersyddjurs.dk
Praktiske oplysninger: Husk varmt tøj efter vejrforholdene
Nissejagt i skoven, julens musik og varm cacao. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 14.
Vi markerer advent med en tur i juleskoven på jagt efter nisserne. Hvor er de nu? Mulighed for at samle lidt julepynt undervejs. Tilbage i Naturskolen spiller Gunnar Mortensen m.fl. julens musik, og vi vil synge fællessange til varm kakao.
Mødested: Grenaa Naturskole, Klitten 1, 8500 Grenaa
Arrangør: Naturcenter Norddjurs
Turleder: Naturvejleder Kai Hansen, 2445 2108
Praktiske oplysninger: Varmt tøj. Evt. pose til indsamling
Pris: 25 kr. pr. deltager
Julemarked. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 15.
Spejderne holder julemarked og tænding af byens juletræ i rundkørslen i Ryomgård. Rosenholm tamburkorps spiler julen ind, og julemanden kommer og deler godteposer ud. Spejderne har salg af juletræer, dekorationer, æbleskiver og gløgg, og en stor tombola.
1. søndag i advent. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 16.
En stemningsfuld salmegudstjeneste i Handrup Kirke, med kirkekoret fra Ebeltoft, der tænder adventskransen, mens det mørkner uden for. Vi skal synge nogle af adventstidens dejlige salmer, og høre advents-beretningerne fra Biblen, der fortæller om Herrens komme.
Julekoncert. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 16.
Birgitte Mosegaard, sopran, synger kantater og julemusik med Annette Friisholm, blokfløjte og Ingegerd Bogh, cembalo i Grenaas hyggelige mølle Baunhøj Mølle. Læs mere. Arrangeret af Djurs Barok.
Birgitte Mosegaard er en kendt koncertgiver som solist og medlem af Den jyske Operas kor. Rammerne om den hyggelige julemusik er en udstilling af kunstneren Tine Hind, som indledningsvis fortæller om sine værker. Traditionen tro slutter Djurs Baroks værter af med æbleskiver og gløgg.
Vi synger julen ind i Nørager Kirke. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 19.
Medvirkende børne´koret. Ingen prædiken men masser af julesteming.
Julekoncert. Søn. d. 28. november 2010 , kl. 19.30.
Den traditionelle Julekoncert i Lyngby Kirke med FDF Grenaa's Brass Band. Efter koncerten er der fælles kaffebord i Lyngby Forsamlingshus.
Julemarked på Dansk Landbrugsmuseum. Lør. d. 27. og søn. d. 28. november 2010 , kl. 10-16.
Julemarked. Lør. d. 27. og søn. d. 28. november 2010 , kl. 10-16.
Med lokal udstillere. Julemanden kommer på besøg kl søndag fra kl. 10. Der sælges gløgg og æbleskiver.
Holmgård
Østre Bakkevej 19, Agri, 8420 Knebel, Tlf: 86 36 51 50
Jul for Herskab og Tjenestefolk. Lør. d. 27. og søn. d. 28. november 2010 , kl. 10-16.
I juleweekenden 27. og 28. november viser Gammel Estrup - Herregårdsmuseet glimt af forberedelserne til den hyggelige herregårdsjul. Der bliver kogt klejner, lavet kaffe og bagt i køkkenet, mens julen synges ind i stearinlysets skær søndag i riddersalen.
Åben Mølle. Lør. d. 27. og søn. d. 28. november 2010 , kl. 10-17.
Kig ind og se hele Segalt mølle, som er Danmarks eneste 6 vingede mølle og en af Nordeuropas største møller. Forskellige kunsthåndværkere udstiller keramik, malerier, collagebilleder, decopage, smykker og glaskunst.
Der er en masse og kikke på og blive inspireret af. Nyd den hyggelig atmosfære i den gamle nyrestaurede, julepyntede mølle over en kop kaffe eller te. Nyd den flotte udsigt hele kompasset rundt fra svikstillingen.
Julemarked på Stenvad Mosebrugscenter. Lør. d. 27. og søn. d. 28. november 2010 , kl. 10-17.
Nisse banden kommer forbi og syngepigerne synger julen ind. Huset er fuld af boder med juleting og gaver. Tørvecaféen serveres gløg, æbleskiver, med mere gratis adgang.
Julesalg i Keramikværkstedet Jørgen Hansen. Lør. d. 27. og søn. d. 28. november 2010 , kl. 11-17.
Velkommen til JULESALG 2010 i værkstedet som altid mere spændende end sidste år! Åbent Hus, udstilling og udsalg - med gløg og vafler og lodtrækning med flot gevinst.
Julemarked på Rødegaard Kursuscenter. Lør. d. 27. og søn. d. 28. november 2010 , kl. 12-17.
Inspirerende julemarked med masser af kræmmerboder. Juletræer og pyntegrønt. Åben cafe med gløgg, æbleskiver og andet godt. Tegnekonkurrence for børn - tegn dyrene på Rødegaard og vind præmier.
Kilde: Alle hånde.
/Bjarke.