Tak til
 






  
05/05 2023

Norddjurs får 2.6 mio. fra Forebyggelsesfonden til gennem virksomhederne at fremme mænds sundhed

Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune har fået knap 2.6 millioner kr. af Forebyggelsesfonden til et 3-årigt projekt, som er rettet mod mænd i virksomheder.
Formålet med projektet er at øge de ansattes trivsel og forbedre de ansattes sundhed i forhold til kost, motion og rygning.



En fælles løbetur i frokostpausen er et bud på, hvordan arbejdspladsen kan være med at skabe rammerne om det sunde liv.
Der skal vælges 1-2 sundhedsfrontløbere blandt de ansatte på udvalgte virksomheder i kommunen. Disse skal bidrage til at motivere kollegaerne til at deltage i og forankre sundhedsaktiviteter på arbejdspladsen. Derudover får hver virksomhed tilknyttet en sundhedskonsulent fra sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune som giver sparring og
afholder sundhedsfremmende aktiviteter for eksempel om kost.

Formand for Kultur- og udviklingsudvalget Lars Møller ser frem til samarbejdet med virksomhederne. ”Vi ved, at arbejdspladserne er et godt sted at implementere sundhedsaktiviteter, fordi kollegaerne bakker hinanden op, og sundhed kommer på dagsordenen”.
Også Sundhedschef Pia Moldt sætter pris på, at mændene kommer i fokus: ”Erfaringen viser, at det er vanskeligt at rekruttere mænd til at deltage i sundhedsaktiviteter. Det her projekt prøver nye veje, fordi mændene selv skal være med til at bestemme, hvilke sundhedstilbud de vil have. Det tror vi på, gør en forskel.”

For yderligere oplysninger og kommentarer:
Lars Møller, Formand for Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune
Mobil: 6075 1090
Tlf.: 8632 3549
Mail: lars.moller@sapagroup.comog
Pia Moldt, sundhedschef i Norddjurs Kommune.
Mobil: 2137 5611
Tlf.: 8959 3201
Mail: pm@norddjurs.dk

Kilde: Anne Aastrup, Sundhedskonsulent, cand.scient.pol., Sundhedsafdelingen, Norddjurs Kommune.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam