Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvid jul og glatte veje kan give problemer for kunder i handicapkørsel

DMIs prognoser for julevejret ser i dag forholdsvis pæne ud for Midtjylland. Skulle der alligevel komme større mængder sne, eller er vejene glatte, kan det give forsinkelser og aflysninger af handicapkørslen juleaften.


Midttrafik afvikler i løbet af julen knap 2.500 ture med handicappede, der skal holde jul forskellige steder i Midtjylland.
Sne og glatte veje betyder, at de over 230 vogne, som udfører Midttrafiks handicapkørsel i juledagene, kan blive ramt af større og mindre forsinkelser. Det medfører, at handicappede kan opleve at komme væsentligt senere frem til juleaften end planlagt.
"Vi har dog flere Midttrafik-medarbejdere til at overvåge kørslen juleaften. De hjælper chaufførerne med at løse de problemer, der vil opstå som følge af vejret. Det være sig forsinkelser og aflysninger", fortæller afdelingsleder Grethe Hassing.

Frem med skovlen: Sne og kørestole er en dårlig cocktail Chaufførerne kæmper traditionen tro for, at alle kommer rettidigt frem til juleaften. Men for at transportopgaven skal lykkes, er det vigtigt, at alle familier i landsdelen sørger for at holde fortove og indkørsler fri for sne.
- For at undgå store forsinkelser bør pårørende hjælpe familiemedlemmer med et handicap med at sikre, at adgangsforholdene er i orden. Sne og is på fortove, gangstier og mindre veje gør det meget besværligt og farligt for både vores chauffører og kunder i handicapkørslen. Derfor har chaufførerne et stort juleønske: Ryd sne og strø salt!, siger Grethe Hassing.

Kilde: Grethe Hassing, afdelingsleder, Variabel kørsel Tlf. 87 40 82 48, gh@midttrafik.dk

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam