Udstilling på Kulturperronen i januar og "fremvisning" lørdag d. 15/1 kl. 11:30 til 12
Under fremvisningen lørdag d. 15/1 kl. 11.30 – 12 vil udøvere af Biyun Qi Gong vise grundtræningsformen Jichu Gong pÃ¥ Kulturperronen.
I resten af januar kan man se en spændende udstilling om Traditionel Kinesisk Medicin (TKM).
Den voksende interesse for akupunktur, østlig medicin, medicinsk qi gong, Tai Chi og forskellige kampsportstraditioner skaber et behov for at møde og forstå de tankeverdener, der ligger bag disse metoder.
Originale medicinske remedier vises på udstillingen i montre og tankerne og historikken bag TKM er enkelt og klart illustreret på smukke plancher.
Det er Biyunforeningen for Medicinsk Qi Gong i Danmark, der har taget initiativ til at oversætte og vise denne ekstraordinære udstilling, der har været vist på adskillige museer og biblioteker i Sydsverige.
Udstillingen er samlet og sammensat af Kinaekspert Kerstin Andersson, rejseleder og instruktør i Medicinsk Qi Gong efter Biyunmetoden.
Lørdag d. 15/1 kl. 11.30 – 12 viser udøvere af Biyun Qi Gong grundtræningsformen Jichu Gong. Herefter kan man smage pÃ¥ grøn te og stille spørgsmÃ¥l om TKM og Qi Gong til den lokale Qi Gong instruktør Margareta Palmgren, der har oversat udstillingsteksterne fra svensk til dansk.
Udstillingen vil som sagt kunne ses på biblioteket i hele januar måned.
Kulturperronen
Auning Bibliotek og borgerhus
Torvegade 1A
8959 Auning
tel: 89594300
Kilde: Indsendt til Netavisen d. 6. januar af Anne Risom fra Kulturperronen i Auning.
/Bjarke & Rex.