Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Norddjurs' høringssvar til regionens besparelsesforslag på sundhedsområdet

Norddjurs Kommune har gennemgået Region Midtjyllands besparelsesforslag på sundheds-området. Det er kommunens vurdering, med opbakning fra alle partier, at besparelsesforslagene rammer borgerne i Norddjurs Kommune dobbelt.


Dels indebærer forslagene nedlæggelse af en række meget centrale funktioner på Grenaa Sygehus, dels indebærer forslagene en betydelig svækkelse af det præhospitale akutberedskab. Kombinationen af forslagene vil gøre det yderst vanskeligt at opretholde et velfungerende, lokalt sundhedsvæsen på Djursland og forslagene kan derfor få alvorlige konsekvenser for borgernes tryghed og sundhedstilstand.

Desuden må det forventes, at en del af besparelsesforslagene vil medføre en betydelig kommunal merudgift.

Norddjurs Kommune har især hæftet sig ved en række forhold, som Region Midtjylland bør tage højde for i forbindelse med det videre arbejde med besparelsesforslagene.

Under flg. overskrifter i høringssvaret gennemgås alle de problemer som borgerne på Djursland vil blive påført såfremt regionens forslag gennemføres:

*) Lægebilen på Djursland nedlægges og lægedækningen på akutklinikken på Grenaa Sygehus afvikles.

*) Lukning af sengepladser.

*) Forringet mulighed for åbne indlæggelser.

*) Større utryghed under sygehusindlæggelse.

*) Lukning af høreklinik.

*) Flytning af den kirurgiske aktivitet.

*) Omlægning fra stationær til ambulant.

*) Dialog og samarbejde ved opgaveoverdragelse.

*) Grundlag for sundhedshus forringes.

Man kan læse høringssvaret ved at klikke på flg. link:
Hoeringssvar fra Norddjurs til besparelsesforslag fra Region Midtjylland

Kilde: Indsendt af Norddjurs Kommunes Direktionssekretariat d. 26/1.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam