Rock Night 2011 på Dan Component A/S i Auning d. 29/1 fra kl. 17.30
Med "Amercan Cajun Food", "E Street Jam" - Bruce Springsteen cover når det er allerbedst og de lokale "Black Cats" til at lukke og slukke, ja så er der en fantastisk aften i vente! - Her følger en præsentation af de 2 fede bands der er booket til ROCK NIGHT 2011!
E Street Jam
Har du nogensinde oplevet en koncert eller anden form for live-optræden med Bruce Springsteen and the E Street Band, så ved du at der sættes stor fokus på dynamik, energi og ikke mindst evnen til at komme ud over scenekanten. Musikken bliver pumpet ind i publikums blodårer, og hvad enten der leveres hårdt rockede slagere som "Born in the USA", "Dancing in the dark" og "Glory days" eller det er de mere melodiske sange som "The river" og "Tougher than the rest", hersker der aldrig nogen tvivl om hvad filosofien er: At levere energisk livemusik som rammer selv de bagerste blandt publikum!!!!
Det er samme filosofi som E Street Jam går ud fra! Og det er samme energi og dynamik som syder når E Street Jam går på scenen og præsenterer en lang række af Bruce Springsteens største hits igennem tiderne. Der er sat fokus på direkte overgang fra nummer til nummer, hvilket indvirker at intensiteten bevares optimalt under hele koncerten. E Street Jam består af 7 dygtige musikere der hver især forstår at sætte sit præg på musikken og energien. Og vigtigst af alt, har alle evnen til at fylde rigtigt meget, samtidig med at samspillet er sat i fokus. På den måde opnår bandet i høj grad den nødvendige power og udstråling.
Bandet er meget inspireret af forskellige live-oplevelser med Bruce Springsteen, hvilket gør helhedsindtrykket utrolig realistisk i forhold til målet: "at være Danmarks første realistiske og ambitiøse bud på et Bruce Springsteen Jam Band". "Protest-sange" !! Ja, måske. Men også kærlighed, venskaber og nostalgi bliver berørt når sangene formes. Fortryllende tekster og fortryllende musik... mere klart kan det ikke siges !!!
Black Cats
Lokalt band der opstod som garageband i Allingåbro området for over 20 år siden. De fire gutter har siden holdt sammen, dog med små afbrydelser.
Efter en stille tid med etablering af familier, har de støvet instrumenterne af, og den solide 70'er og 80'er rock flyder nu igen ud af forstærkerne.
Bandet har spillet på Samsø festivalen, Mosten, Rock i Parken og Fabriksrock. Netop på Fabriksrock 2010 fejede Black Cats al "modstand" ind under betongulvet. Kendetegnende for bandet er spilleglæden, humøret og gejsten, og ikke mindst - bundsolid røvballerock fra Djursland!
Program:
Kl. 17.30: Dørene og baren åbner.
Kl. 18.30: American Cajun Food.. Hot & Spicy! Live musik under spisning!
Kl. 20.30: E-Street Jam - det 7- mand store orkester giver den fuld skrue
med de bedste rock klassikere fra et af tidens største amerikanske
rock ikoner: Bruce Springsteen & the E Street band! E-Street Jam er
Danmarks absolut bedste Bruce Springsteen cover band...!
Kl. 23.30: Black Cats de lokale rock helte spiller solid rock n´roll. Black Cats har ry for at trykke den af sÃ¥ taget letter, sÃ¥ hold godt fast i side
manden det bliver en svedig omgang rock´n roll!
Kl. 24.00: MadXpressen sælger Chili con Carne.
Kl. 02.00: Tak for i aften.
Arrangør:
Musikforeningen TRÃ…D i samarbejde med Royal Unibrew og MadXpressen.
Billetpris: 275,- kr.
Mere info om billetsalg på
www.musikforeningen-traad.dk
Sted:
Dan Component A/S
Mortensensvej 30
Auning
Kilde: Indsendt til Netavisen d. 18. januar af Michael Nielsen fra foreningen TRAAD.
/Bjarke & Rex.