Kør med Ebeltoft Cykelguider Hasnæs Rundt tirsdag d. 1/2 fra kl. 10 til ca. 13
Den første februar er dagen tiltaget med 1 time og 41 min. og de lyse timer bliver flere og flere over Nationalpark Mols Bjerge. Hvis ikke der er for meget sne vil cykelguiderne ud for at nyde timerne. Du skulle tage med! - Hvad med en familiecykeltur i vinterferien?
Vi begynder måneden med at cykle Hasnæs rundt:
Geder, køer, grise og høns på økologiske gårde, indgår i denne cykeltur. Men vi begynder turen med at cykle forbi de gamle tangdiger, og gennem havnemiljøet i Ebeltoft, over Ahl til Øer, gennem Lille Raneladegård til Blushøjgård med den mest fantastiske udsigt. Hjemover passeres den Europæiske filmhøjskole.
Alle turene koster 40 kr. pr. voksen. For ikke medlemmer af Turistforeningen.
Vel mødt kl. 10 ved turistbureauet i Ebeltoft, tlf. 86341400. Turen er planlagt til ca. kl. 13.
Ebeltoft/Mols Turistbureau
S.A. Jensens Vej 3
8400 Ebeltoft
Tlf: 86341400
www.visitdjursland.com
Kilde: Ebeltoft Cykelguider.
/Bjarke.