Tirsdag d. 18/1 besøgte direktøren for Dansk Sprognævn Grenaa Handelsskole for at holde foredrag om det danske sprog og de unges ansvar for dets udvikling.
Ifølge eleverne var foredraget, som direktøren for Dansk Sprognævn leverede, et af de bedste, de havde oplevet. FOTO: Haakon R. Petersen.
|
Selveste direktøren for Dansk Sprognævn gæstede Grenaa Handelsskole den 18. Januar som led i kampagnen ’Hyr en sproghaj’. Foredraget handlede om unges brug af det danske sprog og det ansvar, de har ved at bruge det.
Sabine Kirchmeier-Andersen, som er direktør for Dansk Sprognævn, satte de unge studerende fra Handels-gymnasium Grenaa grundigt ind i det danske sprogs udvikling under hendes to timer langt foredrag. Eleverne fulgte spændte med hele vejen igennem og udtrykte stor entusiasme og tilfredshed med begivenheden.
”Det var et rigtig godt foredrag. Faktisk et af de bedste, der har været her pÃ¥ skolen, synes jeg, for det var spændende og relevant og indeholdt meget, vi kan bruge, nÃ¥r vi skriver opgaver,” synes Cecilie Falck, der sammen med klasse-kammeraten Anne Madsen er imponeret over, hvor dygtig foredragsholderen er.
De to piger diskuterer ofte sproget, og de havde da også spørgsmål til, hvordan man staver forskellige ord. Blandt andet fik de afgjort deres indbyrdes diskussion af, om det hedder linie eller linje. I tillæg blev forsamlingen belært om andre typiske sprogfejl.
”Hun spurgte os, om vi siger gymnasium eller gymnasie og studium eller studie. Vi vidste godt, at begge dele ender pÃ¥ ium, men nÃ¥r jeg tænker over det, siger jeg studie, men skriver studium,” indrømmer Anne Madsen, der sammen med Cecilie Falck gÃ¥r i HH3B pÃ¥ Handelsgymnasium Grenaa.
Mere end en million ord
Og sÃ¥ kunne de to piger i øvrigt nikke genkendende til mange af de typiske fejl, direktøren for sprognævnet remsede op. Den hyppigste af dem alle er nok nutids-R’et, der driller rigtig mange. Især unge. Hedder det han kører eller han køre. NÃ¥r de tænker sig om, ved de det godt, men alligevel sniger netop den fejl sig ind ganske ofte.
”Kampagnen hedder 'Hyr en sproghaj'. Der er i alt 50 foredrag med mange forskelige foredragsholdere, alle sprogfolk, rundt omkring i landet. FormÃ¥let er at fÃ¥ unge til at reflektere over, hvad sprog er, og hvordan de bruger det. De skal have en forstÃ¥else for, hvor stort et ansvar de har for sprogets udvikling. Og sÃ¥ vil vi jo gerne, at de ved, hvad Dansk Sprognævn laver, og hvad de kan bruge os til,” forklarer Sabine Kirchmeier-Andersen.
Hun forklarer, at Dansk Sprognævn har til opgave at følge med i det danske sprogs udvikling. Gennem tiderne har nævnet indsamlet mere end en million ord.
”Vi vidste slet ikke, at sprognævnet eksisterer, sÃ¥ vi var slet ikke klar over, hvad de laver, sÃ¥ det jo godt, at hun kommer her og fortæller om deres arbejde,” mener Cecilie.
Fandt foredraget på Facebook
”Mange danskere tror, at Dansk Sprognævn dikterer sproget, men det gør vi ikke. Vi mÃ¥ler det. Og vores vigtigste publikation er Retskrivningsordbogen, som til gengæld bestemmer, hvordan ordene skal staves korrekt, og offentlige institutioner skal følge den,” slÃ¥r Sabine Kirchmeier-Andersen fast.
Så noget bestemmer nævnet altså alligevel, men hun understreger hurtigt, at Retskrivningsordbogen indeholder 64.000 ord ud af de i alt en million, nævnet gennem tiderne har indsamlet, og man må gerne bruge de ord, der ikke står i den.
”Vores elever bruger ikke altid sproget hensigtsmæssigt, sÃ¥ da jeg sÃ¥ kampagnen 'Gang i Sproget' pÃ¥ Facebook og tog sprogtesten, blev jeg sÃ¥ begejstret, sÃ¥ jeg besluttede at bestille det her foredrag for at give eleverne en sproglig vitaminindsprøjtning. Jeg tror, de har fÃ¥et rigtig meget ud af det i dag,” skønner elevernes dansklærer Gitte Bjørn.
FAKTA:
Hjemmesider om det danske sprog:
Dansk Sprognævn:
www.dsn.dk
Gang i sproget-kampagnen:
www.gangisproget.dk
Danske ordbogsopslag med eksempler:
www.sproget.dk
Kilde: Indsendt til Netavisen d. 25. januar af Haakon Ronnow Petersen.
/Bjarke & Rex.
05/05 2023