Foredrag på Væksthøjskolen: "Humor og alvor ved Himmerigets port - om at snakke med Skt. Peter", onsdag d. 23/2 kl. 19
Teolog og forfatter Peter Værum holder et foredrag fyldt med gode historier, anekdoter, eventyr og nogle af lignelserne - gamle og nye historier, der kredser om spørgsmålet: Hvordan kommer vi ind i Himmerige? - Vi skal jo først snakke med Sankt Peter...
 Peter Værum.
|
Én af dem, der fortalte flere anskuelige og tankevækkende historier om scenen ved Himmerigets port, var Mark Twain. - Og H. C. Andersen. Han brugte temaet i sit personlige hævntogt mod Heiberg - som havde brugt temaet i "En Sjæl efter Døden". - Og så er der jo alle de dagsaktuelle vittigheder....
Anekdoter, genfortælling, lignelser - og ikke mindst livsbetragtninger om, hvordan man kommer i mål. Foredraget omtaler de mange forestillinger, der findes, om Sankt Peter med nøglerne til Himmerigets port. De er forbløffende sejlivede. Hvorfor ? Og hvor stammer de fra? Fra Biblen, selvfølgelig. Men kun derfra ??
Med spørgsmålet om Sankt Peter har vi en forfriskende ny indfaldsvinkel til mange alvorlige spørgsmål - samtidig belyses en del teologiske emner fra en ny synsvinkel.
Økologisk kaffe/kagebord er inkl. i entreen.
Entré: 50 kr.
Væksthøjskolen
Sunddalvej 1, Ginnerup
8500 Grenaa
Tlf: 87918000
Fax: 86339167
www.vaeksthojskolen.dk
Kilde: Væksthøjskolen.
/Bjarke.