Sigurds Bjørnetime i Pavillonen fredag d. 25/2 kl. 16:30
I 12 år har børnene været vilde med Sigurd Barrett og hans Bjørnetime på TV. Nu kan han opleves i levende live i Pavillonen. På scenen er naturligvis Sigurd selv, men også en lang række gæster, der skal være med til at gøre dagen festlig for de yngste.
 Sigurd Barrett.
|
En gæst er f.eks. strudsen Bopip, som man måske kender fra TV-serien "Sigurd og Big Bandet".
Børn elsker gentagelser, og sange de kan synge med på, og det er lige hvad der er i Sigurds Bjørnetimer. Og når gentagelserne er så varierede som i Sigurds program, bliver det aldrig kedeligt. Sigurd er en ener på sit felt og et unikum i at underholde børn på bedste vis.
Da Sigurd var 12 år, fik han sit første professionelle job, da han blev hyret som selskabsmusiker. Og med al den musik i blodet, var det selvfølgelig naturligt at Sigurd tog en musisk studentereksamen i 1985.
På TV fik Sigurd sit store gennembrud med programmerne Hit med Sangen, Sigurd & Symfoniorkesteret, Sigurd & Big Bandet og selvfølgelig Sigurds Bjørnetime.
Der er unummererede stole bagest i salen, som de voksne og bedsteforældre kan benytte. Og gulvplads forrest i salen som kan
benyttes både til at sidde på og hvor børnene kan danse og fjolle.
Børn op til 1 år skal ikke have billet.
Entré: 115 kr.
Sted : Centersalen
Arrangør: Kulturhuset Pavillonen.
Det sker altsammen hér:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen.
/Bjarke & Rex.