Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Flygtninge underviser handelsskoleelever

Som led i handelskolens turismeelevers undervisning, besøgte de forleden Røde Kors-skolen i Grenaa for at lære om fremmede kulturer. På den måde kom flygtninge til at fungere som lærere for eleverne fra Grenaa Handelsskole.


Efter at have siddet pænt og lyttet til hinandens fortællinger fik eleverne fra Grenaa Handelsskole en rundvisning på Røde Kors-skolen. Her er det Armin fra Bosnien, der viser Pernille Møller fra 2. HG rundt. FOTO: Haakon R. Petersen.
Når man specialiserer sig i turisme på en handelsskole, skal man lære om andre kulturer. Derfor havde turismeeleverne på Grenaa Handelsskole for nyligt inviteret sig selv på Røde Kors-skolen i den tidligere retsbygning på Nytorv i Grenaa.

Til en start rejste Armin fra Bosnien sig for at fortælle om, hvordan det er at være flygtning og vejen gennem asylsystemet. Som alle andre flygtninge, der kommer til Danmark, var han først i Sandholmlejren, hvorfra han blev sendt til Brovst. Her oplevede han, at befolkningen så skævt til ham og hans slags. Eksempelvis mener han, at de ansatte i byens butikker nærmest forventede, at han og de andre fra asylcentret ville stjæle. Siden er han kommet til asylcenteret i Ebeltoft, hvor han bor nu og går i skole i Grenaa.

”Vi har lært en masse om deres baggrunde, og det er meget spændende at høre, hvordan de er kommet til Danmark. Jeg kan helt sikker lære meget af dem,” vurderer Pernille Møller, der gÃ¥r i 2. HG pÃ¥ Grenaa Handelsskole.

I er bare så heldige
Hun interesserer sig i forvejen for fremmede kulturer og tæller flere udlændinge i sin vennekreds. Hun ser heller ingen barrierer i selv at have venner, der er flygtninge. Efter HG vil hun gerne arbejde med besværede unge, og efter hendes mening, kan det sagtens være flygtninge.

To af drengene fra Grenaa Handelsskole fortalte om deres hverdag og de problemer, de havde at slås med. Deres genvordigheder blegnede dog noget i sammenligning med de fortællinger om flugt og forfølgelse, Røde Kors-skolens elever havde at berette.

”I er bare sÃ¥ heldige her i Danmark. I har alt. Frihed, skole, biografer, tv og frem for alt fred. I mit land er der ingen, der længere tror pÃ¥, at der nogensinde bliver fred, for den eneste lov der gælder, er øje for øje. Derfor kan der aldrig blive fred,” frygter Khan Ali, der er flygtet fra Afghanistan.

Vil udvide samarbejdet
Khan Ali berettede om Taleban, der før invasionen forbød biografer, computere og fjernsyn. Hvordan de forfulgte sunnimuslimer og dræbte journalister fra alle lande. Khan Ali oplevede, at Taleban holdt landet i et jerngreb. Men ud over at være flygtet fra rædslerne i deres hjemlande, mener han, de er fuldstændig som danskere. Der er ingen forskel, mener han.

”Der er en lille forskel til danske drenge, og det er den mÃ¥de, de kigger pÃ¥ os piger pÃ¥. Men ellers virker de meget som os med de samme ønsker og behov. Faktisk synes jeg, at det her møde er en rigtig god idé. Vi bør gøre det oftere, og sÃ¥ skal det være en hel dag ad gangen med fælles workshops. Eller en sportsdag sammen. Det tror jeg faktisk, jeg vil snakke med en studievejleder om hjemme pÃ¥ skolen,” sætter Pernille Møller fra 2. HG sig for.

Om Grenaa Handelsskole gentager succesen er ikke besluttet. Til gengæld er det ikke første gang, man samarbejder med Røde Kors-skolen. Sidste efterår arrangerede handelsskolen således en fodboldkamp mellem en af sine fodboldklasser og en flok flygtningedrenge fra Røde Kors-skolen. Artikel herom kan læses her:
http://djurslandsportalen.dk/01-enkeltnyhed2.php?id=27221

Kilde: Indsendt til Netavisen d. 25. februar af Haakon Rønnow Petersen.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam