Norddjurs Kulturdag 2011 pÃ¥ AllingÃ¥broskolen lørdag d. 5/3 kl. 13–17
Den årlige kulturdag har til formål at promovere Norddjurs kommunens kultur og fritidsaktiviteter gennem udstillinger og forskellige aktiviteter. I løbet af eftermiddagen vil der være underholdning fra scenen med lokale aktører. Der vil blive vist teater for børn.
Allingåbroskolen summer af liv, hvor der blandt andet er en kunstcafé, hvor lokale kunstforeninger udstiller, ungdomsskolen arrangerer forskellige aktiviteter, der vil være flere arbejdende værksteder og deltagelse af forskellige foreninger og kulturinstitutioner i Norddjurs kommune. Kulturskolen i Norddjurs sørger for musik rundt på skolen.
Arrangementet er rettet mod alle, der er interesseret i at opleve, hvad der foregår af kultur- og fritidsaktiviteter i lokalområdet.
Som afslutning på dagen uddeles Norddjurs kommunes Kulturpris.
Fri entré.
Information hos Krista Andersen på tlf. 89 59 40 87.
Det sker hér:
Allingåbroskolen
Plantagevej 11
Allingåbro
Kilde: Krista Andersen, Norddjurs Kommune.
/Bjarke.