Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

3 kunstforedrag på Ørum Bibliotek torsdagene 10., 17. og 24. - alle dage kl. 19

Kunsthistoriker Anne Sophie Ejersbo indfører os 1. gang i værker af C.D. Friedrich, 2. gang i værker af Van Gogh og 3. gang drejer det sig om værker af Michael Kvium. Der er forud tilmelding.


Maleri af Caspar David Friedrich: "Den franske jæger i skoven".
Foredrag 1: C.D. Friedrich
Friedrichs smukke landskabsmalerier bærer en særlig stemning i sig. De rummer en sublim fornemmelse af den uendeligt store natur, og på den måde fornemmelsen af evigheden. Friedrich levede fra 1774-1840 i en tid, hvor videnskaben og oplysningen gjorde afstanden til Gud større.

Foredrag 2: Vincent van Gogh – En anden sandhed!
Van Gogh (1853-1890) vidste godt selv, at hans malerier ikke var nøjagtige gengivelser af verden. De gengav hans oplevelse af den, og på den måde var de langt mere sande, skrev han til sin bror. Van Gogh blev den første virkeligt ekspressive kunstner, og hans betydning er senere blevet enorm, men i sin livstid mødte han ikke forståelse.

Foredrag 3: Michael Kvium - fortrængningernes spejl
Kvium har noget på hjerte, som er vigtigt for os, og alt det grimme og kropslige kan være med til at gøre os klogere på os selv og vores måde at leve og overleve på. Han siger os noget, som vi instinktivt forstår og finder ubehageligt. Kvium siger, at han vil minde os om døden og alt det grimme, vi fortrænger, men i de senere år har skønheden også sneget sig ind i Kviums univers.

Underviser: Anne Sophie Ejersbo, kunsthistoriker, cand.mag.

Tid: 3 torsdage d. 10., 17. og 24. marts, - alle gange kl. 19.00

Pris: 250 kr. for 3 foredrag, 100 kr. for 1 foredrag. For medlemmer af Nørre Djurs Kunstforening er prisen 200 kr. for 3 og 75 kr. for 1 foredrag.

Tilmelding: Ørum Bibliotek, tlf. 87793030 eller oerum.bib@norddjurs.dk senest d. 28/2. Er du for sent ude, men alligevel gerne vil med, så tag alligevel kontakt og se om der er plads.

Det sker hér:
Ørum Bibliotek
Skolebakken 43
8586 Ørum
tlf. 87793030
oerum.bib@norddjurs.dk
www.norddjursbib.dk

Kilde: Skrevet af Southern, Ørum Bibliotek.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam