Der var stress på, da 85 håbefulde unge fra hele landet var til optagelsesarrangement på GameIT College, som er Teknisk Gymnasium Grenaas Htx-linje med særlig vægt på udvikling af computerspil. Der er nemlig kun plads til de 60 af ansøgerne.
 Mikkel Valentin vil ind på GameIT College for enhver pris, for hans store drøm er at være med til at udvikle fremtidens store computerspil. Meget gerne i USA, hvor studieturen på tredje år går til. FOTO: Haakon R. Petersen.
|
En af ansøgerne er Mikkel Valentin, der er 16 år og går i 10. klasse i Hammel. Han har hørt om GameIT College fra en god ven, som fortalte så begejstret om uddannelsen, at Mikkel nu er overbevist om, at det er det, han skal. Allerede nu kvalificerer han sig på et område: Han bruger en hel del af sin fritid på at spille på computer. Og så roder han da også lidt med at udvikle figurer til spil.
”Min store drøm er at komme til USA og udvikle spil for et af de store firmaer, og pÃ¥ den her uddannelse er der jo en lang tur til staterne pÃ¥ tredje Ã¥r. Men det vigtigste for mig er at komme til at arbejde med det en dag,” forklarer han.
GameIT skaber muligheder
Og Mikkel Valentin interesserer sig mest for den del af spillene, der handler om at animere characters, hvilket vil sige at udvikle spilfigurerne og give dem liv, så de bevæger sig og virker naturtro. Men han tager selvfølgelig det hele med, for uddannelsen rummer selvfølgelig alle aspekter ved at skabe spil, og ikke kun animation.
Mikkel bor i Ulstrup ved Bjerringbro og er kommet til Grenaa sammen med to af sine bedste venner, - og Jeanette Fahlberg, der er mor til den ene af dem, kørte dem herud: ”Den her uddannelse giver dem en hel masse muligheder, som de ellers ikke ville fÃ¥. Og de skal bare gÃ¥ efter deres drømme”, mener hun.
Mikkel er helt rolig ved at skulle flytte fra det midtjyske til Grenaa, hvilket han tværtimod ser som en udfordring ’pÃ¥ den fede mÃ¥de’. Her ser han frem til at fÃ¥ gode venner bÃ¥de i og udenfor skolen.
Vil ind for enhver pris
Hvis Mikkel kommer ind, er der kun den udfordring tilbage at skulle have det til at hænge sammen økonomisk, for det koster 4.500 kroner om måneden at bo på GameIT college. Beløbet dækker kost, logi, kurser efter skoletid og studieture.
”Min familie hører ikke til de mest rige, men det skal bare hænge sammen, om jeg sÃ¥ selv skal tjene pengene til det. Og hvis ikke jeg kommer ind nu, prøver jeg igen til næste Ã¥r. Det er den eneste uddannelse af sin slags i Danmark. Jeg vil ind pÃ¥ den her uddannelse, om det sÃ¥ bliver som 25-Ã¥rig!” forsikrer den 16-Ã¥rige Mikkel Valentin.
Arrangementet foregik i kantinen på Grenaa Tekniske Skole lørdag den 5. marts, og dagen efter, om søndagen, var der optagelse til 3D College, der deler bygninger med GameIT College ved Grenaa Idrætscenter. Her var der 40 unge til samtale, og erfaringsmæssigt vil der være op til 20 flere, der søger ind i løbet af foråret.
I alt forventer Campus Djursland at trække 120 unge indbyggere til Byen fra hele Danmark alene i år.
Kilde: Indsendt til nyhederne af Haakon R. Petersen, Informationsmedarbejder ved Viden Djurs d. 8/3.
/Bjarke & Rex.