SING SING SING i Pavillonen med Alex Nyborg Madsen, Ivan Pedersen, Sasha Dupont, Nina Forsberg og Søren Pedersen fredag d. 1/4 kl. 20
Koden for arrangementet er hygge og masser god musik hvor de spiller egne hits, hinandens hits egne favoritter fra den helt store sangskat og hinandens favoritter, - alt i alt masser nærvær, stemning, annekdoter, personlighed og masser af hits du kender.
 Sing-Sing-Sing.
|
Her er der virkelig tale om en specialitet for øregangene, de er ikke tidligere set i samme band og spørgsmålet er om kalenderne nogensinde kommer til at passe igen - tilsammen har de solgt virkelig mange plader og vi er stolte af at kunne præsentere denne buket af musikalske personligheder - samlet helt specielt til lejligheden . . .
I livet og indenfor musikken kan man opnå anderledes resultater, hvis man med jævne mellemrum ryster posen. Man kan også forsøge sig med nogle helt nye brikker i posen.
Sing Sing Sing er resultatet af det sidste.
Sing Sing Sing er et møde mellem fem mennesker med tilsammen mere end 100 års erfaring i musikkens tjeneste. De har toppet den hjemlige hitliste, haft international succes, stået i skyggen af andre stjerner, skrabet bunden, lavet TV-shows, formidlet andres musik, gået i brechen for kolleger, oplevet drømme opfyldt og gnavet sig igennem store skuffelser. Hele tiden drevet af kærligheden til musik. Den kærlighed er også omdrejningspunktet i Sing Sing Sing.
Medlemmerne er hver for sig kendt af de fleste danskere og behøver ingen nærmere introduktion, men det er vel de færreste, der havde forestillet sig disse navne i samme band. Det havde de heller ikke selv, men i løbet af nogle uforpligtende møder og telefonsamtaler var samarbejdet en realitet.
Med fire forsangere kunne man sagtens forledes til at forestille sig a capella sang, gospel eller Manhattan Transfer Jam; men det er ikke tilfældet. Når Sing Sing Sing mødes eller holder liv i den mailkorrespondance, der er nødvendig, når et af medlemmerne har sin bopæl i Californien, er det navne som Dylan, Neil Young, Robert Plant, Fleetwood Mac, Richard Thompson og andre mere eller mindre kendte kunstnere, der tales om. Og medlemmernes egne bagkataloger endevendes for at finde de perler i samlingen, der kan få nyt liv i denne sammenhæng.
ja, og helt nye sange - opstået i dette krydsfelt - er vel heller ikke utænkeligt.
Sing Sing Sing er ikke et kor, men fem personligheder, der bakker hinanden op i et akustisk univers af guitarer, keyboards og ting der kan rystes, rasles og slås på.
Og så er der historierne. 100 års samlede erfaringer fra alle typer af scener, omklædningsrum og backstage-faciliteter, garanterer hyggeligt og humoristisk selskab på scenen og foran den.
Sing Sing Sing er:
Nina Forsberg
Sascha Dupont
Søren Jacobsen
Alex Nyborg Madsen
Ivan Pedersen
Entré: 180 kr.
Det er hér det sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen.
/Bjarke.