Kør med Ebeltoft Cykelguider til Stubbesø og Arboretet tirsdag d. 5/4 fra kl. 10 til ca. 13
Nu har vi stillet urene en time frem og er gået over til sommertid! Og det er dejligt med nogle flere lyse timer! - Eller er det?
 Stubbe sø.
|
Mange mennesker får søvnproblemer! Mange dyr bliver kørt ned på vejene fordi dyr, naturligt, lever efter lyset og ikke kan finde ud af at vi mennesker pludselig er på vejene på et tidligere tidspunkter end normalt.
Under alle omstændigheder er en cykeltur i Nationalparken en rigtig god ide. Vi cykler fra Ebeltoft Turistbureau kl. 10 og er hjemme igen ca. kl. 13.00.
Vi skal igen på en dejlig cykel/travetur, idet vi cykler fra Turistbureauet i Ebeltoft til arboretet ved Tirstupvejen. Vi stiller nu cyklen og bevæger os rundt på gåben i dette fantastiske område med forskellige arter af hovedsagelig nåletræer. Vi cykler herefter mod Stubbesø hvor vi har en herlig udsigt over Djurslands største sø, og hjemover følges naturstien.
Pris: Alle turene koster 40 kr. pr. voksen.
Se i øvrigt:
www.ebeltoftturistforening.dk
Arrangør: Ebeltoft Cykelguider.
Cykelturen udgår herfra kl. 10:
Ebeltoft/Mols Turistbureau
S.A. Jensens Vej 3
8400 Ebeltoft
Tlf: 86341400
www.visitdjursland.com
Kilde: Ebeltoft Cykelguider.
/Bjarke.