Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Forberedelse af Kulturnat på Djursland fredagen før efterårsferien (i år d. 14/10)

Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune går i 2011 sammen om at lave Kulturnat på hele Djursland. Kulturelt Samvirke i Norddjurs startede i sin tid op med ideen om en Kulturnat i Grenå med stor succes. Derfor følges der nu op på det gode tiltag ved at forsøge at skabe en tradition for en årlig fælles Kulturnat på hele Djursland.


Kulturnatten er et nyt fælles initiativ på tværs af kommune-grænserne på Djursland. Det er idéen at den fælles Kulturnat fast skal udspille sig fredag aften inden efterårsferien (fredage i uge 41).

I denne forbindelse inviterer og opfordrer Kommunerne foreninger, institutioner, museer, kirker og andre, der kunne tænke sig at være en del af Kulturnatten - med et arrangement eller en aktivitet -, til at melde tilbage på den nyetablerede web-adresse www.kulturnatdjursland.dk.

Der er lagt op til at tænke både bredt, skævt og traditionelt, når det handler om arrangementer, der kan indgå i Kulturnatten. Alt fra vinsmagning i banken til spøgelseshus på museet, rock i kirken til wellness i svømmehallen, koncerter, udstillinger, foredrag, workshops osv.

Kommunerne vil koordinere begivenhederne og formidle kulturnatten på web, postkort, annoncer etc. og opfordrer derfor til at man bidrager til at gøre Kulturnatten på Djursland sprudlende, og at man inden d. 12. maj tilmelder sin aktivitet på hjemmesiden: www.kulturnatdjursland.dk

Nærmere oplysninger:
Norddjurs: Krista Andreasen, ka@norddjurs.dk, 89594087.
Syddjurs: Pia Manja, pmj@syddjurs.dk, 87535047.

Kilde: Kulturkonsulent Johan Legarth, jol@norddjurs.dk, 89594090 / 61701245.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam