Musikgudstjeneste med temaet "Forår" i Knebel Kirke søndag d. 22/5 kl. 17-18
Knebel-Rolsø Kirkekor synger glade lette majsange og salmer. Kom, lyt og syng med. Koret indvier samtidig sine nye salmebøger - med noder - som er en donation af Tved Sparekasse Fond. Koret glæder sig til at tage dem i brug ved musikgudstjenesten.
 Knebel-Rolsø Kirkekor synger nu fra salmebøger med noder.
|
Knebel-Rolsø Kirkekor har længe savnet - et for et kirkekor vigtigt arbejdsredskab - salmebøger med noder. Det problem er nu løst ved donation fra Tved Sparekasses Fond. I det tidlige forår sendte koret en ansøgningen til fonden om penge til salmebøger med noder og til sandwichskilte, så vi bedre kan gøre opmærksom på korets aktiviteter. Den 23. marts var bevillingen i hus.
Det Kgl. Vajsenhus, som udgiver salmebøgerne, har givet os rabat og gratis guldtryk. Salmebøgerne måtte desværre en tur tilbage til Ahm Guldtryk, da bindestregen i Knebel-Rolsø undervejs i processen var forsvundet. Et navn er et navn og der var ingen slinger i valsen, da vi bad om at få bindestregen på. Så nu er salmebøgerne i hus med guldtryk og bindestreg og det hele og koret glæder sig til at tage dem i brug.
Der er salmebøger nok til at koret kan optage flere sangere, så kom bare ud af busken og deltag i et givende fællesskab. Vi øver hver torsdag aften i menighedshuset i Knebel.
Vi synger godt, når vi selv skal sige det, og nu er rygtet nået helt til Sønderjylland, hvorfra koret får besøg af en udsending, der gerne vil overvære vores leder Vibeke Højlund i aktion, for om muligt at "aflure" hende kunsten forstås.
Det sker hér:
Knebel Kirke
Knebel Bygade 72
8420 Knebel
Tlf: 86351058
www.knebelsogn.dk
Kilde: Knebel-Rolsø Kirkekor.
/Bjarke.