Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nyudsprungne studenter kører på lastbil rundt på Djursland fredag d. 27/5

Studenterne springer ud tidligt i år på Grenaa Gymnasium. En flok IB-studenter har allerede overstået deres eksamener og fik hue på allerede tirsdag d. 24. maj. De blev straks fejret af både familie og lærere.


IB-studenterne fra Grenaa Gymnasium 2011.
Forældre, bedsteforældre og søskende var kommet langvejs fra, da mange af IB-eleverne har forældre, der bor udenfor Danmark. IB-koordinator Kirsten Bech Hansen og en elev-repræsentant holdt taler, og Rektor Ole Fjord uddelte legater til flere af eleverne: Frederikke Helleman, Leticija Petrovic, Merete Bachmann Jørgensen, Sheiq Mohammed Ghorwal og Barbora Sykorova.

Udover legaterne blev der også uddelt en poesipris, en pris for offentliggørelse af en artikel om Shakespeare i engelskfagbladet. Endelig blev årets kunstværk i Visual Arts afsløret. Det kommer til at hænge på skolen fremover.

IB - Grenaa Gymnasiums internationale ungdomsuddannelse - følger ikke det danske skoleår mht. eksamener, og derfor er IB-eleverne allerede færdige med eksamenerne nu. "Da eksamenerne er skriftlige, får de først de endelige karakterer d. 6. juli", fortæller Kirsten Bech Hansen, IB-koordinator på Grenaa Gymnasium: "På det tidspunkt holder de danske gymnasier sommerferie, og derfor vælger vi at give dem huer på allerede nu".

Fredag d. 27. kører de nye studenter rundt på lastbil i omegnen, så måske kan man være heldig at få et glimt af dem.


IB-legatmodtagere 2011

Djurslands Banks Legat (IB-integrationslegatet) gik til Frederikke Helleman.
Legatet gives til en elev som har studeret på Grenaa Gymnasiums IB-linie. Eleven har i særdeleshed udmærket sig ved sin vilje og evne til at få elever fra forskellige kulturelle baggrunde til at fungere sammen og derved få et godt studieresultat.

Danske Banks Legat 1 (Danske Banks faglige IB-legat) gik til Leticija Petrovic
Legatet gives til en elev der går på Grenaa Gymnasiums IB linie og som med stor faglig flid og talent har beriget undervisningen til glæde for såvel sig selv som holdet som sådant.

Danske Banks Legat 2 (Danske banks kostskolelegat) gik til Shaiq Mohammed Ghorwal
Gives til en elev som igennem en længere periode har boet på Grenaa Gymnasiums kostafdeling og som i denne periode såvel har passet sin skolegang godt som gjort en stor og positiv indsats for det sociale liv på gymnasiets kostafdeling.

IB-Wild Card legatet gik til Merete Bachmann Jørgensen
Et legat indstiftet af en dedikeret lærer i år 2007. The IB "Wild Card" Grant is awarded to an IB student of excellence and a student who has genuinely lived up to the IBO Mission Statement - someone who is believed to continue to be active, compassionate and caring, an example of peace, intercultural understanding and respect.

Grenaa Gymnasiums "IB Flower Award" gik til Leticija Petrovic, Barbora Sykorova, Merete Bachmann Jørgensen
En særlig pris i 2011 for offentliggørelse af en artikel i engelsklærernes tidsskrift om at læse Shakespeare.

Mere information kan fås hos:
Lone Thoft
Ansvarlig for pressemeddelelser
Grenaa Gymnasium
Tlf.: 87584050
www.grenaa-gym.dk

På hjemmesiden ligger også talen, som IB-koordinatoren holdt, og der er billeder af eleverne i hjemmesidens galleri.

Kilde: Indsendt til Netavisen d. 25. maj af Lone Pløger Thoft.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam