Landbrugsmessen 2011 på Dansk Landbrugsmuseum fra lørdag d. 28/5 kl. 9 til søndag d. 29/5 kl. 17
Igen i år er der stor deltagelse af stande, udstillinger og tilmeldte dyr. Kirstine Bille, borgmester i Syddjurs Kommune, har sagt ja til at være den officielle åbningstaler på Landbrugsmessen 2011.
 Billede fra Landbrugsmessen i 2010.
|
Ved åbningen flankeres Kirstine Bille af sin kollega borgmester Jan Petersen, som byder velkommen til Norddjurs Kommune. Landbrugs-messens formand Peter Hoe, byder velkommen til Messen 2011.
Landbrugs-messen er den største udstilling af sin art i Østjylland. Messen er omgivet af en smuk natur og et historisk herregårds-miljø ved Gl. Estrup Landbrugs- og Herregårds-museum ved Auning.
Besøgstallet ligger hvert år på godt 20.000 gæster med ca. 500 udstillede dyr og bredt favnende udstillinger og stande med faglig og oplysende karakter.
Landbrugsmessen er en meget alsidig udstilling:
* En stor og alsidig maskinudstilling, der henvender sig til landbrug, gartneri, have og park. Herunder biobrændsel og energibesparende systemer samt miljø.
* Stande med udstyr til hestehold, får og geder.
* Produkter, der henvender sig til private forbrugere.
* Politiske partier og interesseorganisationer.
* Fritid, kultur og bosætningstema og naturpleje.
* Damernes Magasin og fåretema med en lang række stande med uld og skind.
* Dyrskue der omfatter malkekvæg, kødkvæg, heste, får og geder.
* En stor truckerudstilling.
* Tivoli og kræmmermarked.
* Et stort børnedyrskue, som dog kun er med om søndagen.
Se det omfattende messe-program i detaljer hér:
www.landbrugsmessen.dk/downloads/ann-program.pdf
Læs mere på landbrugsmessens egen hjemmeside hér:
www.landbrugsmessen.dk/docs/index.php
Det hele foregår hér:
Dansk Landbrugsmuseum
Randersvej 4, Gl. Estrup
8963 Auning
Tlf: 86483444
Fax: 86484182
www.gl-estrup.dk
Kilde: www.landbrugsmessen.dk
/Bjarke.