Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Regler og råd om afbrænding af sankthansbål - (pressemeddelelse fra "Brand og Redning Djursland")

Der opstår dobbelt så mange brande på en sankthansaften som på en normal aften og nat. Se derfor de flg. regler og råd om sikker afbrænding af sankthansbål.


Følg regler og gode råd og få en sikker sankthans.
På en normal aften og nat rykker brandvæsenet ud til omkring 25 brande på landsplan. På sankthansaften ligger tallet i gennemsnit på ca. det dobbelte.

For at sikre, at det kun er sankthansbålet, og ikke andet, der går op i røg sankthansaften, skal afstandsreglerne for afbrænding af sankthansbål overholdes.

Afstandsreglerne for bålafbrænding
Afstandsreglerne er fastsat ved lov. Sankthansbål skal således være placeret i en afstand af mindst:

* 30 meter fra bygninger med hårdt tag
* 60 meter fra brændbare markafgrøder
* 200 meter fra stråtækte huse og andet let antændeligt materiale

Detaljerede angivelser af mindsteafstande til bygninger, bevoksning og materialer kan findes i bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. som kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside:
www.brs.dk

Vis hensyn til mennesker og dyr
Husk også at vise hensyn til omgivelserne generelt, og vær opmærksom på, at smådyr kan have taget ophold i sankthansbålet inden afbrænding. Det er derfor en god idé at flytte bålet kort tid før, det skal tændes.

Tema på Beredskabsstyrelsens hjemmeside
Læs mere om regler og råd om afbrænding af sankthansbål på Beredskabsstyrelsens hjemmeside:
www.brs.dk

Arrangører er velkommen til at kontakte brandvæsenet
Brandvæsenet svarer gerne på spørgsmål fra arrangører om, hvor og hvordan man bygger, tænder og slukker et sankthansbål. Og arrangører er også velkommen til at ringe og høre om muligheden for at få brandvæsenet til at komme ud og demonstrere, hvordan man gør.

Brand og Redning Djursland kan kontaktes på telefon 89594000.

Kilde: Indsendt til Netavisen d. 20. juni af Mathilde Loft Nørgaard fra Norddjurs Kommune.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam