JazzFoodFestival 2010 i Ebeltoft "Niels Vincentz Feat. R.J. Miller" (USA/DK) på Torvet lørdag d. 9/7 kl. 12
Koncerten er en del af den nye ‘Ebeltoft JazzFoodFestival'. Trioen er et nystartet projekt der primært spiller Niels Vincentz´ kompositioner.
 Ebeltoft Torv.
|
Trioen spiller med en intensitet og intimitet der bedst kan sammenlignes med en strygekvartet. Melodisk, humoristisk, moderne jazz. I Jazzfood-festivalen vil trioen være udvidet med den New York-baserede trommeslager R.J. Miller.
Dagens orkester:
Niels Vincentz (tenorsaxofon)
Uffe Steen (guitar)
Klaus Nørgård (kontrabas)
Special Guest R.J. Miller (trommer)
Ebeltoft har med initiativet – JazzFoodFestival – fået sin egen afdeling af Aarhus Jazz Festival. Fra fredag 8. juli til mandag 11. juli præsenterer JazzFoodFestival i alt ni koncerter med både danske og internationale jazznavne. Dertil kommer et stort arrangement med børnejazz.
Koncerterne foregår tre steder i byen: I restaurant Smags gårdhave, i Kulturministeriet og på Torvet.
Bag initiativet til JazzFoodFestival står Smags indehaver Jakob Vinkler og den lokale jazzmusiker, saxofonisten Niels Vincentz. Desuden bakker Ebeltoft Jazzklub og Jazz på Torvet op bag JazzFoodFestival.
Søndag 10. juli og mandag 11. juli kan man kombinere musikoplevelsen med Smags gode mad. En dagbillet, der omfatter tre koncerter i gårdhaven, brunch og aftensmad koster 650 kr. En billet til begge dage koster 1.200 kr.
Se i øvrigt jazz programmet i ebeltoft hér:
www.jazzfest.dk/?a=organiser&lang=da&s=bands&organiser=78
Besøg Restaurant Smag hér:
www.smagshjemmeside.dk
Fri entré.
Det er hér lørdagens arrangement sker:
Torvet i Ebeltoft
Torvet
8400 Ebeltoft
Kilde: JazzFoodFestival.
/Bjarke.