Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ridelejr hos Gl. Estrup Rideklub fra søndag d. 24/7 kl. 15 til lørdag d. 30/7 kl. 15

Gl. Estrup Rideklub tilbyder igen i år ridelejr for børn og unge i sommerferien. Ridelejren er fra søndag kl. 15.00 til lørdag kl. 15.00. Praktiske oplysninger: Børnene bliver afleveret søndag ved 15-tiden, og skal afhentes igen lørdag ved 15-tiden.


Ridelejr hos Gl. Estrup Rideklub.
Ridelejr hos Gl. Estrup Rideklub.
Hvert barn vil blive tildelt en pony, som er deres hele ugen, og som de skal passe, som var det deres egen. Der vil være ridning hver dag. En dag tilbringes i Djurs Sommerland. Ridning sker i skov uden at komme på vej. Der er swimmingpool i haven, 2 ridehuse til ridning og leg. Stedet har en stor udendørs bane. Der øves hestevognskørsel. Alle kommer til at bo hos Birgitte og Stephan, så ingen kommer til at ligge alene og uden opsyn.

Måltider indtages i Birgitte og Stephans stue, og alle hjælper med tilberedning og oprydning. Er der særlige behov med hensyn til kost m.m. vil der blive taget hensyn til det i det omfang det er muligt.

Man har mulighed for at medbringe egen pony eller låne en af klubbens ponyer.

Da der er swimming-pool, skal alle medbringe badetøj og håndklæde.
Ingen bader uden opsyn af ansvarlig voksen.

Børnene skal ikke have lommepenge med, da der ikke bliver mulighed for at købe noget, - guf og hyggeslik sørger arrangørerne for.

Alle skal medbringe ridetøj og ridehjelm. Ridehjelm kan lånes af rideklubben. Derudover skal alle medbringe en lommelygte samt en drikkedunk.

Der betales 1.000,- kr. pr. deltager i depositum, som betales ved tilmelding, og restbetalingen forfalder 14 dage før ridelejrens start.
Fakturaer bliver fremsendt via mail. Alle deltagere på ridelejren skal have en gyldig fritids- ulykkeforsikring. Spørgsmål kan rettes til Birgitte Flindt.

Samlet pris:
2.200 kr.

Arrangør:
Gl. Estrup Rideklub
v/Fmd. Allan Winckler
Vestergade 36
8963 Auning
Tlf: 40558332
www.gl-estrup-rideklub.dk

Lejren afholdes hér:
Liltvedgaard
Liltved pr.
8963 Auning

Kilde: Gl. Estrup Rideklub.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam