Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Harpekoncert i Slotskapellet på Gammel Estrup onsdag d. 3/8 kl. 19

Oplev harpens rige klangunivers og hør mere om instrument og musik, når harpenist Joost Schelling giver koncert i Gammel Estrups smukke slotskapel.


Harpenisten Joost Schelling.
Auning Menighedsråd inviterer til denne stemningsfulde harpekoncert i Slotskapellet på Gammel Estrup. Harpenisten Joost Schelling spiller et varieret program og fortæller om harpen som instrument og den smukke musik, der knytter sig til harpens klangunivers.

De fleste kender harpen fra symfoniorkestret, hvor den med sine små to meter knejser over alle de siddende musikere og er med til at forgylde orkesterklangen. Men hører man harpen solo, opdager man et utrolig rigt klangunivers, der spænder fra det æteriske og næppe hørbare til dramatiske og voldsomme klange, der nemt fylder et helt kirkerum.

Harpenisten Joost Schelling, der denne aften giver koncert på Gammel Estrup, er født i Holland, men opvokset i Danmark og uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium med harpe som hovedfag. Sideløbende med arbejdet som orkestermusiker giver Joost Schelling en lang række solokoncerter.

Kirkebilen kører til koncerten. For yderligere information kontakt præst Ulla Pedersen på tlf. 86481302 eller ump@km.dk

Fri entré.

Det er hér det sker:
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning
Tlf: 86483001
Fax: 86483181
www.gammelestrup.dk

Kilde: Auning Menighedsråd.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam