|
Når disse linjer læses, er vi efterhånden kommet en hel del dage ind i August måned - årets sidste sommermåned. Vejrmæssigt har det været en blandet kop te. Mens disse linjer skrives, har vi den 1. august om aftenen, og her i Grenaa er der lummervarmt, mens der andre stedet i Jylland de seneste dage nærmest har været skybrudslignende tilstande. Uanset hvad, så er vi på Radio Djursland altid klar til at servere god solskinsradio for dig. Når vi ikke sender, kommer kollegerne fra blandt andet Syddjurs Lokalradio alias Radio Rønde og Info Radioen og fortsætter, hvor vi andre slap. |
|
|
Så de 4 frekvenser 90,1 i Ebeltoft, 90,5 i Grenaa, 101,7 i Rønde og 105,7 Mhz fra Glesborg er altid et lyt værd. Og når og hvis du drager udenfor Djursland og derfor ikke længere kan modtage os på din FM modtager, så fortvivl ikke. Internettet er din redning. Du klikker nemlig på vor hjemmeside, som er www.radiodjursland.dk. Bemærk, når du er inde på hjemmesiden, at der til venstre er en rubrik, der hedder Netradio. Herpå klikker du, og vupti, så kan du høre os selv på Hawaii. Det er da smart, ikke?
Sommer, ja. Det har også gjort, at vi i de seneste par måneder har benyttet os af en del genudsendelser. Mellem år og dag producerer vi en hel del udsendelser, der er meget velegnet til at blive genudsendt. Faktisk har vores righoldige arkiv været brugt flittigt, specielt lørdag eftermiddag i den time, der de allerfleste lørdage om året bruges til RadioBingo, nemlig lørdag fra 15 til 16. Fritz Jensen og hans oldiesprogrammer Twist & Shout har været flittige leverandører hertil. Men til september vender Radio Bingo tilbage. Den helt nøjagtige dato er ikke helt på plads, men så snart den ligger fast, bliver den meldt ud via klummen her.
For øvrigt - hvis du er medlem af Radio Djursland, kan du, hvis du har en mailadresse, blive skrevet pÃ¥ vores ”programoversigtgruppe”. SÃ¥ vil du modtage programoversigten pÃ¥ præcis samme tidspunkt, som programoversigten tikker ind hos pressen og radioens medarbejdere. Det kræver som sagt et medlemskab af radioen, samt at du tilmelder dig via mail@radiodjursland.dk. Samt oplyser om medlemsnummeret. Endnu en fordel - og endnu en grund til at støtte din egen lokale radiostation, Radio Djursland.
Fortsat god sommer - og en ny klumme vender tilbage om præcis én uge. |