Joggere, løbere og hurtiggængere søges til at teste Kløversti i Grenaa torsdag d. 25/8 kl. 16.30
Norddjurs Kommune inviterer til tur i frisk tempo på en ny motionsrute gennem Grenaa. Ruten er på cirka 7 km. Vi starter på Torvet ved Turistbureauet og passerer langs Åbyen, runder havnen og vender tilbage til udgangspunktet på Torvet.
 Den kløversti som skal testes passerer forbi Åbyen.
|
Vi laver stop undervejs, hvor du og andre deltagere kan komme med forslag til, hvor ruten skal slå et sving, eller hvor man for eksempel kunne opstille træningsredskaber og bænke til afslappende pauser.
Som afslutning byder vi på en sandwich, mens vi sammen evaluerer ruten.
Ruten er en af i alt 4 Kløverstier, som alle skal udgå fra Torvet i Grenaa og være af forskellig længde.
Ruterne vil kæde eksisterende stier, veje, oplevelser, udfordringer, formidling og motionsmuligheder sammen på nye måder.
Kløverstier vil i løbet af efteråret skyde op i 10 danske kommuner, som er udvalgt som pilotkommuner i et projekt, sat i gang af Friluftsrådet og Nordeafonden.
Praktiske oplysninger:
Kom i løst tøj og kondisko.
Tilmelding:
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest mandag 22. august til Norddjurs Kommune:
Kirsten Helby, tlf. 89594075, eller via e-mail til kirsten.helby@norddjurs.dk
eller Heidi Jensen, tlf. 89 59 40 03, eller via e-mail til hej@norddjurs.dk
(Er du for sent ude, så tag alligevel kontakt og forhør dig om dine muligheder for alligevel at deltage).
Pris:
Det er gratis at deltage.
Mødested kl. 16.30:
Det Gamle RÃ¥dhus
Torvet 1 (ovenpå turistbureauet)
8500 Grenaa
Kilde: Kirsten Helby og Heidi Jensen, Norddjurs Kommune.
/Bjarke.