Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hr. Skæg med bogstaver, laver koncert for børn i Pavillonen lørdag d. 10/9 kl. 15

Børnene er vilde med den langskæggede figur, Hr. Skæg, der på TV laver Skæg med bogstaver. Nu kan børnene opleve ham i levende live i Pavillonen.


Hr. Skæg.
Al den sprudlende musikalske energi og underfundige leg med ord og bogstaver, der har begejstret børn på TV, fungerer fint i koncentreret sceneudgave med bogstavsange, lidt snak og en masse skøre remedier.

Uanset sin mærkelige fremtoning virker Hr. Skæg aldrig forstillet eller kunstig over for hverken børn eller voksne. Man mærker fint hans varme person inde bag det lange skæg.

Hvis man føler, at historierne til hvert enkelt bogstav er gakkede og skæve, er musikken til gengæld fuldstændig ligetil. De fleste sange befinder sig et behageligt sted mellem folkesang, country og blues, med et overskueligt antal akkorder og en god melodi til at bære ordene igennem.

Pavillonens ledelse håber at rigtig mange børn vil komme i Pavillonen, for at være med til at danse, synge og gætte gåder sammen med hr. Skæg, når de går på jagt efter ord i bogstavernes verden. Det bliver helt sikkert en fest. Det tør de godt love på forhånd. Og hr. Skæg er allerede begyndt at glæde sig.

Pris:
125 kr. - Billetsalget sker ved døren lørdag fra kl. 14.

Det er hér det sker kl. 15:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam