Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Klitterne syd for Grenå oplyses i spektakulært kunstværk fredag d. 23/9 fra kl. 18 til 24

Kulturring Østjylland viser ”LYS - landskab og stemmer i Østjylland” – en storstilet udendørs lys- og lydinstallation i Østjyllands langstrakte landskaber, skabt af kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen i samarbejde med komponisten Marie Højlund.



Lys på Grenaa Strand.
Kom og få en enestående oplevelse langs Grenå Strand. I skumrings-timerne vil en uendelig linie af lys følge det smukke klitlandskab. Langsomt mens mørket falder, intensiveres lyset. Under lyslinien lyder en musikalsk stemme-komposition, som er skabt med et helt unikt materiale; nemlig 758 stemmer fra østjyske borgere, der alle har indtalt Inger Christensens digt LYS.

Formand for Kultur- og Udviklings-udvalget i Norddjurs, Lars Møller ser frem til begivenheden: ”Jeg er glad for, at vi kan tilbyde borgerne endnu en stor kulturoplevelse i Norddjurs Kommune i Ã¥r. Denne gang et modigt, anderledes og meget flot kunstprojekt, som borgerne i alle dele af kommunen har medvirket i og lagt stemmer til. Mød op i klitterne syd for Grenaa og fÃ¥ en storslÃ¥et oplevelse midt i vores flotte natur."

Kunstværket har kunnet og kan opleves på seks spektakulære udendørs locations i Østjylland:
18. sept. Ejer Bavnehøj.
19. sept. Issehoved Nord Samsø.
21. sept. Gudenåen i Ulstrup.
22. sept. Rathlousdal Gods i Odder.
23. sept. Klitterne syd for Grenå
og 24.sept. Trehøje i Syddjurs.

Oplevelsen er forskellig fra sted til sted, da både lyslinien og kompositionerne er skabt med udgangspunkt i hvert unikke landskab.

Der er gratis entre alle steder.

Pak madkurven eller aftenkaffen og se Grenå i et nyt lys.
Kunstværket opleves ved at være til stede i landskabet.
Arrangørerne opfordrer derfor til at medbringe varmt tøj og varme drikke.
Alle er velkomne til at gå en tur i landskabet og opleve kunstværkets store rækkevidde på nært eller fjernt hold.

FOF Djursland byder desuden på præsentation og introduktion til kunstværket med Elle-Mie Ejdrup Hansen i forbindelse med begivenheden den 23. september kl.19 på Grenå Naturskole, Klitten 1,
8500 Grenaa, tlf: 86320708. Entré er 40 kr. som inkluderer kaffe/te og kage.
Tilmelding er nødvendig - se mere på www.fof-djursland.dk

På www.lysogstemmer.dk, er rutebeskrivelser og yderligere oplysninger om kunstværket.

Der er gratis parkering ved Kattegatcentret, havnen og COK.

I øvrigt udstiller Grenaa Bibliotek i øjeblikket "LYS – landskab og stemmer i Østjylland" – en udstilling der gÃ¥r bag om tilblivelsen. Til og med d. 30. september vises landskabstegninger, 3D visualiseringer, video og en del af stemme-kompositionen.

Kontakt:
Projektmedarbejder for Kulturring Østjylland Nina Udby Granlie nina@lysogstemmer.dk.

For yderligere oplysninger:
Se www.lysogstemmer.dk
eller www.kulturringoj.dk

Kilde: Johan Legarth, Kulturkonsulent.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam