Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet fylder 70 år. Kom til åbent hus lørdag d. 24/9 kl. 13-17 og søndag d. 25/9 kl. 10-16
Naturhistorisk Museet og Molslaboratoriet fylder 70 år, og det bliver fejret med en vifte af tilbud i weekenden 24. 25. september - både på Mols og i Aarhus.
 70 års jubilæum for Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet.
|
Lørdag den 24. september er der åbent hus på Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge. Her vil der om eftermiddagen, kl. 13- 17, være mulighed for at komme ud i terrænet på spændende ture med virkelige kendere af området som guider. De vil fortælle om alt fra plante- og dyrelivet til, hvorfor museet har skotsk kvæg og afrikanske får gående på de store naturarealer. Derudover kan man kigge nærmere på kryb og kravl i terrarier og bl.a. høre om lortebillers liv og levested.
Søndag den 25. september holder Naturhistorisk Museum i Aarhus Ã¥bent hus kl. 10-16. Museets formidlere er dagens værter ved rundvisninger i udstillingerne og i laboratoriet, hvor man kan fÃ¥ indkig i mikro-organismernes liv. Derudover kan man komme med Morten D. D. fra tv-programmet "bidt af naturen" i magasinerne og se og høre om de specielle sager, der opbevares her. For de mindste er der pindsvineløb, og hele familien kan være med i skattejagten i Universitetsparken, hvor skattekortet bliver skiftet ud med GPS´er.
Alle arrangementerne er gratis, og alle er velkomne.
Lørdag sker det hér fra kl. 13:
Molslaboratoriet
Strandkærvej 6
Femmøller pr.
8400 Ebeltoft
Tlf: 86362535
Fax: 86361750
www.molslab.dk
Søndag sker det hér fra kl. 10:
Naturhistorisk Museum
Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken
8000 Aarhus C
Tlf. 86129777
www.naturhistoriskmuseum.dk
Kilde: Molslaboratoriet.
/Bjarke.