Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Seniorsurf-dag på Ørum bibliotek fredag d. 7/10 kl. 10-16

Ørum bibliotek stiller computere og ekstra personale til rådighed på dagen og afholder desuden minikurser i, hvordan man bruger borger.dk - den digitale indgang til det offentlige.


Idéen bag Seniorsurf-dagen er, at venner og familiemedlemmer til ældre, der ikke bruger internettet, viser internettets muligheder ved at hjælpe den ældre med at deltage i den digitale skattejagt, som udvikles specielt til Seniorsurf-dagen.

Det er DR Undervisning, der udvikler den digitale skattejagt, og den vil blive åbnet den 30. september, så der er mulighed for, at hjælperne kan prøve den af inden selve Seniorsurf-dagen. Den digitale skattejagt bliver lavet sådan, at det er let for én, der selv er almindelig bruger af internettet og kender til de mest basale ting, at hjælpe en nybegynder igennem.

Man kan tage en ven eller bekendt med hen på et af de steder, der holder åbent hus, og hvor der er mulighed for at prøve skattejagten på en computer. Eller man kan vise sin ven eller bekendt Den digitale skattejagt derhjemme, hvis man selv har adgang til internettet.


Baggrunden

Fordelene ved at kende og bruge internettet er mange. Det giver mulighed for at holde kontakt til familie, der måske er i udlandet, dyrke sin særlige hobby eller planlægge en ferietur.

For nogle ældre er it ukendt land, men erfaringerne fra Ældre Sagens og Ældremobiliseringens datastuer og andre undervisningstilbud rundt omkring i landet er, at når først man som ældre får blod på tanden, så får man hurtigt mod på mere.

På Seniorsurf-dagen vil ældre, der aldrig før har prøvet internettet, få chancen for at gøre det på en sjov og tryg måde i selskab med en ven eller bekendt.

Der er fri entré.

Det er hér det sker:
Ørum Bibliotek
Ørum Aktivcenter
Skolebakken 43
8586 Ørum Djurs
Tlf: 87793030
www.norddjursbib.dk

Kilde: Skrevet af Southern fra Norddjurs Biblioteker.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam