Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Herregårdsturnéen 2011 besøger Meilgaard Gods onsdag d. 12/10 kl. 19-21.30

Det er nu muligt at kigge med indenfor på Meilgaard Gods, når hofjægermester Michael Iuel viser rundt og fortæller om restaurering af det smukke gamle slot i krydsfeltet mellem kulturarv, fredede bygninger og herregårdens brug i dag.


Meilgaard Slot.
Meilgaard Gods på Djurslands Nordkyst er en af Danmarks ældste herregårde, og ejerforløbet kendes tilbage fra midten af 1300-tallet. Den nuværende hovedbygning er fra 1573, men blev væsentligt ombygget i 1889-91.

I årene 2003-2008 blev Meilgaard gennemrestaureret efter en omfattende brand i loftet, og slottet rummer i dag flere luksuriøse lejligheder. Meilgaard drives som en moderne erhvervsvirksomhed og bedriver både traditionelt land- og skovbrug samt eventvirksomhed.

Rundvisningen foretages af Meilgaards ejer hofjægermester Michael F. Iuel.
Fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet deltager museumsdirektør Britta Andersen.

Arrangementet afsluttes med diskussion og kaffe i Riddersalen.

Arrangementet er en del af Gammel Estrup - Herregårdsmuseets herregårdsturné 2011.

De andre arrangementer i rækken er:
Møllerup Gods d. 27. okt.
Fussingø Slot d. 1. nov.
og gammel Estrup d. 9. nov.

Deltagerbetaling:
Det koster 125 kr. pr. arrangement eller 400 kr. for alle fire arrangementer. Prisen er inkl. kaffe og kage/chokolade.

Tilmelding:
Senest en uge før arrangementet på tlf. 86483001 eller via e-mail til museumsbutikken@gammelestrup.dk
Er du for sent ude, så tag alligevel kontakt og forhør dig om dine muligheder for at deltage.

Det er hér det sker:
Meilgaard Slot
Meilgaardvej 15
8585 Glesborg
www.meilgaard.dk

Kilde: Herregårdsmuseets herregårdsturné 2011.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam