Per Chr. Frost & Band i Det Gamle Pakhus i Allingåbro fredag d. 28/10 kl. 20
I forbindelse med udgivelsen af sit 6. solo album "When The Time Is Right" - med release d. 3/10 drager Per Christian Frost & Band på en lille intensiv efterårsturne rundt i landet.
 Per Christian Frost.
|
Per Chr. Frost er nok mest kendt som en af dansk rocks fremmeste sidemen igennem tiden.
Hans guitarspil har kunnet høres i talrige sammenhænge, først og fremmest selvfølgelg i Gnags, hvor Frost var med fra midt 70´erne til midt 90´erne. Artister som Lis Sørensen, Thomas Helmig, Allan Olsen, Poul Krebs og sidst men ikke mindst Sanne Salomonsen har alle gjort brug af Frost´s spil, som med base i bÃ¥de blues, roots, fusion og rock n´roll altid er i levende dialog med musikken.
Sideløbende med sin sideman karriere, har Frost udgivet 6. soloalbums, hvoraf det sidste "When The Time Is Right" netop er udsendt.
I forbindelse med sit forrige album fra 2007 som kort og godt hed "FROST", spillede Per Chr. Frost & Band 2 turneer i hhv. 2008/09, og nu er der altså endnu en sjælden mulighed for at opleve PCF med sit forrygende band live.
Med sig har han Lars Daugaard på trommer, Henrik Møller på bas og Peter Dencker på keyboards.
Arrangør:
Musikforeningen Tråd
v/ Fmd. Gitte Johansen
Ndr. Fælledvej 25
8963 Auning
Tlf: 30133110
www.musikforeningen-traad.dk
Billetpris pr stk. 150 kr. excl gebyr.
Det er hér det sker:
Det Gamle Pakhus
Hovedgaden 4
8961 Allingåbro
Kilde: Det Gamle Pakhus i Allingåbro.
/Bjarke.