Lån eBøger fra bibliotekernes E-reol. Log ind, lån & læs!
Bibliotekerne introducerer en ny ebogs service. Nu kan man låne ebøger og læse dem på computer, tablet eller smartphone. Køen til de populære bøger på bibliotekerne bliver nu kortere, idet bibliotekerne fra d. 1. november tilbyder brugerne at låne ebøger gennem hjemmesiden eReolen.dk.
 Du kan nu låne bøger elektronisk fra ereolen.dk.
|
De fleste bibliotker og indtil nu 53 forlag har allerede tilmeldt sig servicen, og flere er på vej.
Bibliotekschef for Norddjurs Biblioteker Peter Hansen ser frem til at tage eReolen.dk i brug. Han siger: "Med lanceringen af eReolen.dk gør biblioteket det endnu mere fleksibelt for brugerne at låne bøger. For nogen kan det være vanskeligt at nå forbi biblioteket inden for åbningstiden, men fremover holder biblioteket altid åbent. Jeg forventer mig meget af projektet og håber, at endnu flere forlag fremover vil tilmelde sig servicen til glæde og gavn for brugerne".
Biblioteket kan for eksempel tilbyde borgerne at låne bøger som:
Helle Helles "Dette burde skrives i nutid", Dy Plambechs "Gudfar", Helene Turstens "Venter i mørket" og Håkan Axlander Sundquists "Kragepigen", - som ebog.
e-reolen.dk indeholder krimier, biografier, skønlitteratur, faglitteratur og både e-bøger for børn og voksne.
Og på ebøger er der aldrig nogen reserveringskø!
Fra begyndelsen er der knapt 2000 aktuelle ebogs-titler, og de fleste af de store danske forlags bøger er med. Man kan låne en ebog i 30 dage og man kan låne op til 3 ebøger om måneden.
Ebøgerne kan læses på PC, smartphones og tablet (understøtter Android, iPhone/iPad, Windows, Mac m.fl.).
Det er hér det sker:
Gå ind og læs mere enten på www.syddjurs-bibliotek.dk eller www.norddjursbib.dk eller gå direkte til http://ereolen.dk og Log ind, lån og læs!
Kilde: Bibliotekernes hjemmesider.
/Bjarke.