Bruce Guthro i Pavillonen torsdag d. 1/12 kl. 20, - med mulighed for spisning kl. 18
Bruce Guthro er til daglig forsanger i det verdenskendte og succesfyldte skotske folk-rock band Runrig. Runrig holder pt. pause og Bruce Guthro har benyttet lejligheden til, at skrive en række melodiske sange til sit fjerde soloalbum som blev udgivet i august.
 Bruce Guthro.
|
Siden har han med band spillet en lille række koncerter i Danmark, før det store udland skal lægges ned. Koncerten i Pavillonen er ganske eksklusiv, da det er den eneste i hele Østjylland.
Guthro er måske bedst kendt som forsangeren i det superpopulære skotske band Runrig, men også som soloartist har han stor succes.
Guthro er, med sit lune væsen og kærlighed til musikken, altid garant for et intimt sceneshow med god kontakt til publikum, og på Magasinet i Pavillonen vil der være rig mulighed for at komme helt tæt på det skæve smil og de varme øjne.
Han er p.t. undervejs med albummet "Celtic Crossing", der indeholder en lang række irske klassikere som "Carrifergus", "Parting Glass" og "Water Is White".
Fælles for al Bruces musik er den magiske klang i hans "keltiske stemme", og den organiske, keltiske popsound, der sammen skaber en helt unik stemning - både hjemme i stuen og ude på spillestederne.
Bruce Guthro er en temmelig gedigen sangskriver, der kan skrive om livets store spørgsmål og om de altid aktuelle emner, kærligheden og døden. Bl.a. har han til sin nye plade - skrevet 2 sange med udgangspunkt i tabet af menneskeliv. Den ene foregår under oversvømmelserne i New Orleans, hvor en mand holder sin kone i hånden, men mister taget, og må se hende forsvinde i vandstrømmen. Den anden om en canadisk soldat, der mistede livet under en mission i Afghanistan.
Bruce Guthro´s musikstil er en blanding af folk, pop og rock, men han tog pÃ¥ sin tidligere soloplade, Beautiful Life fra 2005, en swingtur ind i jazzmusikken.
Hans fjerde soloplade udkom i august 2011 og er fyldt med hurtige, pågående pop/rock-numre krydret med afdæmpede ballader.
Entré: 245 kr.
Mulighed for spisning før koncerten kl. 18
Inden koncerten med Bruce Guthro tilbyder Pavillonens køkken en lækker buffet for 175 kr. pr. kuvert. Buffet skal købes senest 5 dage før arrangementet. Hvis du er for sent ude, så tag alligevel kontakt på tlf.: 86321633 og forhør dig om dine muligheder for at deltage.
Det er hér dét sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: mailto:kulturhuset@pavillonen.dk
http://www.pavillonen.dk/
Kilde: Kulturhuset Pavillonen.
/Bjarke.