Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Få en bid af julehistorien på Gammel Estrup i weekenden fredag d. 16 til søndag d. 18 fra kl. 10

Fredag er det til kl. 15 og lørdag og søndag er det til kl. 16. Oplev Herregårdskøkkenet og få en snak med husjomfruen, der bager kage efter Ottilies gamle opskrifter. Smag det lune hjemmebag og nyd en kop kaffe fra Madam Blå.


Kage rettes an i herregårdskøkkenet.
Fredag-søndag 16.-18. december kan man helt ekstraordinært købe en særskilt billet til at besøge det lune herregårds-køkken og smage en nybagt kage og en kop kaffe fra Madam Blå. Billetten koster 50 kr. og giver adgang til Herregårds-køkkenet og tyendeafdeling. Billetten inkluderer kaffe og kage lavet efter Ottilies gamle opskrifter.

Ottilie var husjomfru på Gammel Estrup for knap hundrede år siden. Hun var en rigtig dygtig husjomfru, der kunne lave alskens dejlig lækker mad, men selvom hun formentlig kunne opskrifterne udenad, skrev hun alligevel alle sine opskrifter ned.

Det var rigtig heldigt, for de håndskrevne notater findes stadig i dag, og man har derfor en udførlig beskrivelse af, hvad der blev spist og drukket på herregården for knap 100 år siden.

Til jul bages der julekager efter Ottilies originale opskrifter, og man kan selv prøve at smage.

Hvis man ønsker at besøge hele museet med juleudstilling og særlige juleaktiviteter koster det 85 kr. - børn under 18 år har gratis adgang. Billetten gælder også til nabomuseet Dansk Landbrugsmuseum.

Det er hér dét sker:
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning
Tlf: 86483001
Fax: 86483181
www.gammelestrup.dk

Kilde: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam