Så kommer der atter direkte forbindelse mellem lufthavnen i Tirstrup og Barcelona. Ryanair genåbner lavprisruten fra Aarhus Lufthavn (som folk ude fra jo kalder det) til Barcelona sidst i marts.
Fra 27. marts genoptager Ryanair lavprisflyvningerne til den catalanske hovedstad to gange om ugen, og billetterne kan allerede bestilles nu på
www.ryanair.com
Der bliver to ugentlige flyvninger til Barcelona Girona på tirsdage og lørdage og ruten vil blive befløjet frem til 28. oktober.
Ryanair har tidligere haft afgange til Barcelona fra Aarhus Lufthavn og har nu med den genåbnede rute seks lavprisruter med afgange fra Aarhus Lufthavn i sommerhalvåret.
Udover Barcelona flyver Ryanair til London Stansted, Oslo Rygge og de øvrige spanske destinationer Alicante, Malaga og Palma de Mallorca.
Kilde: Lokalavisen onsdag d. 11/1.
/Bjarke.