Norddjurs præsterede også et flot resultat under Danmarks Indsamlingen - Børn på Flugt
Hundredvis af gode gerninger resulterede i tusindvis af kroner til den store Danmarks Indsamling. Børnene i Norddjurs gjorde masser af gode gerninger for at hjælpe ”Børn pÃ¥ flugt” i Afrika. I godt en mÃ¥ned har børn i kommunen kunnet gøre gode gerninger lokalt for at hjælpe
internationalt – og det har ikke skortet pÃ¥ arbejdsviljen hos ungerne.
 Cecilie Kovacs på 8 år fra Auning tager skraldet.
|
Norddjurs biblioteker kunne indrapportere ikke færre end 497 gode gerninger som LEGO Fonden har honoreret med 25 kr. stykket. Med lidt hurtig hovedregning når man frem til at børn i Norddjurs således har bidraget med hele 12.425 kr. til den store Danmarks Indsamling, der fandt sted 3. februar. - Næsten det dobbelte af børnenes resultat på 6.500 kr. i Syddjurs.
Arbejdsviljen har altså været stor fra rigtig mange børn i Norddjurs, men der er alligevel to unger, der skiller sig ud fra mængden med en helt enestående hjælpsomhed overfor mor, far og bedsteforældre og dermed overfor også børnene i Afrika. De to piger er Astrid Bruun Andersen og Kathrine Lund Kildahl Hansen begge fra Gjerrild. De to har uden sammenligning udført flest gode gerninger, så de tog sig nok en velfortjent puster på sofaen i deres skinnende rene hjem, da det store DR-show løb af stablen fredag aften.
Kilde: Meddelt af Helene A. Southern, Norddjurs Bibliotek, Telefon 87793030, helas@norddjurs.dk
/Bjarke.