Vinterferieaktiviteter på Herregårdsmuseet på Gammel Estrup frem til og med søndag d. 19/2 kl. 10-15.30
Hør om 1700-tallets populære maskeballer og lav din egen maske, når greven og grevinden inviterer indenfor i de smukke sale og gemakker. I 1700-tallet var maskeballer højeste mode blandt adelen. Her kunne man for en aften klæde sig ud og lade som om, man var en anden. De faste former og rammer, man levede indenfor, kunne krakelere en smule, og man kunne driste sig til at gøre ting, som var forbudt til hverdag.
 Hør om 1700-tallets populære maskeballer og lav din egen maske.
|
I vinterferien kan man komme med på en gratis omvisning i de smukke sale, hvor adelen dansede og festede, og børn kan få hjælp til at lave deres egen maske, som man gjorde i 1700-tallet.
I herregårdens køkken er der fyret op i det store brændekomfur, og husjomfruen byder på hjemmebagt kage og kaffe fra Madam Blå.
Der er aktiviteter hver dag i vinterferien fra kl 10-15.30.
Det er gratis at deltage i aktiviteterne. Det koster dog et mindre beløb, der dækker materialeudgifterne ved at lave din egen maske.
Museet har gratis adgang i februar måned som en del af projektet "Rejser i historien".
Det er hér dét sker:
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning
Tlf: 86483001
Fax: 86483181
www.gammelestrup.dk
Kilde: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
/Bjarke.