Syddjurs Billedskole udstiller fantasifulde borde på Hornslet Bibliotek frem til og med tirsdag d. 28/2 i åbningstiden
Elever fra Syddjurs Billedskole har sluppet kreativiteten løs og dækket tre anderledes festborde på biblioteket. I anledning af Syddjurs Billedskoles 20 års jubilæum præsenterer billedskoleeleverne fra Hornslet, Ebeltoft og Rønde udstillingen "Bord, dæk dig".
 Ørken-fantasibord.
|
På biblioteket vil man kunne se tre veldækkede, fantasifulde borde, som er pyntet op efter hver sit tema.
Elever fra Rønde har skabt et Strandbord med bl.a. sand, søpindsvin og muslingeskaller.
Og elever fra Ebeltoft præsenterer et Havbord med vand, søstjerner, fisk m.m.
Mens elever fra Hornslet har kreeret et Ørkenbord med skorpioner, biller, slanger, støbte kaktusplanter m.m..
Velbekomme !
Det er hér dét sker:
Hornslet Bibliotek
Tingvej 35
8543 Hornslet
Tlf. 87535670
www.syddjurs-bibliotek.dk
Kilde: Syddjurs Billedskole.
/Bjarke.