Litteraturaften i Pavillonen. Ole Rosendahl Svidt fortæller om sin debutroman: "Indbrud" tirsdag d. 28/2 kl. 19.30
I sensommeren 2011 debuterede den tidligere grenaaenser Ole Rosenstand Svidt som romanforfatter med den anmelderroste roman Indbrud. Denne aften fortæller han om bogen og sig selv i Pavillonen og læser op fra den. Bogen kan også købes til en særlig lav pris på aftenen, nemlig 160 kroner mod en normalpris på 240 kroner.
 Ole Rosendahl Svidt.
|
Hvad gør man, når man bliver udsat for indbrud og gerne vil undgå, at det gentager sig? Man tager sine forholdsregler. Det gør kulturjournalisten Elo. Måske går han bare lidt for langt for at beskytte sig selv og sit hjem, og pludselig står han i problemer til halsen. Midt i det hele banker både kunsten og kærligheden på. Tør Elo lukke dem ind ?
Ole Rosenstand Svidt er født i 1974 i Grenaa og er opvokset i byen. I 1994 flyttede han til Aarhus, hvor han har været bosat lige siden. Han har skrevet fiktion, siden han var barn, dog med vekslende intensitet. I 2007 debuterede han med en kortprosatekst i tidsskriftet Kulturo, og nu er han så sprunget ud som romanforfatter. Han er uddannet cand. mag. i Æstetik & Kultur og litteraturhistorie og arbejder til daglig som redaktionssekretær.
Der er fri entré.
Det er hér dét sker:
Pavillonsalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
/Bjarke.