The Pink Floyd Project i Pavillonen fredag d. 16/3 kl. 20, - med mulighed for spisning fra kl. 18
Pink Floyd Project har gennem de seneste år kastet sig over rockklassikere som Dark Side of the Moon, The Wall, Echoes, Pulse og en stort antal hits i løs vægt. Nu er de tilbage, men denne gang sættes der hverken fokus på et album, periode eller en koncert, men derimod stilles der skarpt på de to modpoler som har været drivkraften gennem det meste af Pink Floyds karriere : David Gilmour og Roger Waters.
 The Pink Floyd Project.
|
På den ene side står bassisten, komponisten og iscenesætteren, Roger Waters. På den anden side står den legendariske guitarist og sanger, David Gilmour. Tilsammen har de været definerende for Pink Floyd, og højt elsket af millioner af fans verden over. - Hver for sig er der tale om vidt forskellige musikere, lydidealer, arbejdsmetoder og temperamenter. De har hver især domineret på forskellige tidspunkter, og alle Pink Floyd kendere har en lidenskabelig mening om dem begge - deres samspil, modspil og fravær.
Pink Floyd Project udfordrer denne naturlov og dykker ned i Pink Floyds bagkatalog fra en helt ny og udfordrende vinkel. - På den ene side optræder Gilmours svævende vellyd, flydende passager og ekvilibristiske guitarspil. - På den anden optræder Waters skarpe budskaber, dagsordner og militære præcision. - Resultatet er et rockshow med spændinger der uundgåeligt vil give anledning til diskussion. The Pink Floyd Project vover pelsen!
Entré:
Billetpris i forsalg: 230 kr.
Billetpris på aftenen: 250 kr.
>u>Mulighed for Buffet:
Inden forestillingen tilbyder Pavillonens køkken kl.18.00 en lækker koncertbuffet for kr. 168,- per kuvert - buffet købes dog senest 5 dage før arrangementet. Man skal kontakte Kulturhuset Pavillonen på tlf.: 86321633.
Er du for sent ude, så tag alligevel kontakt og forhør dig om dine muligheder.
Showbuffeten består af:
Spinatrulade med røget laks på plukket salat
Sprængt svinekam m/peberrod
Kyllingelår i barbercuesauce
Pastasalat
Tomatsalat
Indbagte løgringe
Stegte kartoffelbåde
Brød og smør
Brownie med creme fraice.
Det er hér dét sker hhv. kl. 18 og 20:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
/Bjarke.