Kolind bibliotek erstattes midlertidigt af bogbus fra d. 30/3
Biblioteket i Kolind erstattes nu af en bogbus. Samtidig arbejdes der på en mere permanent midlertidig løsning i form af et lejet butikslokale i Kolind midtby. - Bogbussen holder hver fredag ved hallen på Bugtrupvej 33 fra 13-17, - første gang den 30. marts.
 Bogbussen kommer til Kolind fredage fra kl. 13 til 17.
|
Bibliotekschef Elsebeth Kirkebæk udtaler:
"- Bogbussen er kun en nødløsning for Kolind og derfor arbejder vi hårdt på at leje et butikslokale i Kolind midtby, hvor vi kan oprette et midlertidigt bibliotek for byen. På længere sigt er det op til en politisk beslutning hvordan biblioteket skal placeres i Kolind."
Afleverings frist:
Indtil fredag d. 30. marts kan du beholde materialer lÃ¥nt i Kolind, uden at skulle betale bøder. Du kan ogsÃ¥ benytte et af Syddjurs´ andre biblioteker:
Rønde Bibliotek, tlf.nr. 87535160.
Hornslet Bibliotek, tlf.nr. 87535670.
Mørke Bibliotek, tlf.nr. 87535895.
Ebeltoft Bibliotek, tlf.nr. 87535710.
Bogbussen, 20313770.
Se hele bogbussens køreplan hér:
http://bibliotek.syddjurs.dk
Bestilt materiale og udlevering:
Hvis der kommer materiale, som du har reserveret, vil du blive kontaktet af bibliotekets personale, som vil spørge dig, hvor det passer dig bedst at afhente det reserverede. Du kan frit vælge mellem Syddjurs Biblioteks forskellige afdelinger.
Kilde: Meddelt af Syddjurs Bibliotek d. 23. marts 2012.
/Bjarke.