Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rasmus Nøhr giver koncert i Kulturministeriet i Ebeltoft torsdag d. 5/4 kl. 20.30

Det bliver noget helt særligt når folkekære Rasmus Nøhr gæster Ebeltoft, med ingen ringere end Tobias Trier ved sin side ... det er to af den dansksprogede singer-songwriter genres største ikoner ... guf for musikelskere!


Rasmus Nøhr 1, 2 og 3.
Det er ikke hver dag, at en singer/songwriter udgiver sin første plade som 32-årig, men selv om Rasmus Nøhr var lidt mere moden end debuterende singer/songwriters, når de er flest, var han allerede et velkendt navn i dansk rock og havde sat store, uudslettelige indtryk. Flere af landets absolut populæreste navne som Tim Christensen og Kasper Eistrup fra Kashmir skylder ham således en stor tak, for som manden bag DM i Rock var det Rasmus Nøhr, der havde skabt den affyringsrampe, som sendte dem og mange andre talentfulde unge musikere på vej mod stjernerne.

Der var dog ingen penge i de store anstrengelser for manden bag, og i 1998 gik Rasmus Nøhr konkurs med DM i Rock. Han tog til USA for at starte et nyt liv som backgammon- og pokerspiller og måske derigennem genvinde nogle af de tabte kroner? Det gjorde han vist ikke, men han fik et klarsyn en dag på et hospital, hvor han var indlagt i temmelig dehydreret stand efter at være faret vild i Arizonas ørken: Han ville selv være musiker. Da han var på højkant igen, tog han tilbage til Danmark, men udlængslen var der stadig, så han stak til Frankrig for at være gademusikant. Endelig i 2003 vendte han hjem igen, lånte 100.000 kroner, så han kunne indspille sine sange og meldte sig samtidig til DR-konkurrencen KarriereKanonen på P3.

Hans medvirken dér banede vej for en pladekontrakt, og Ã¥ret efter debuterede han endelig med cd´en Rasmus Nøhr (2004); en samling smÃ¥, poetiske og nære sange, der slet og ret var ham. Han fik gjort opmærksom pÃ¥ sig selv som en personlig sangskriver med sans for detaljen, men det var først med cd´en Lykkelig smutning (2006) to Ã¥r senere, at han for alvor fik hul igennem til bÃ¥de radiolyttere og pladepublikummet. Det skyldtes ikke mindst sangen Sommer i Europa, som blev fast lydtapet pÃ¥ mange radiostationer og gik helt til tops pÃ¥ Tjeklisten pÃ¥ P3, hvor den var med i hele tolv uger.

Mindre end fire måneder efter udgivelsen af Lykkelig smutning fik Rasmus Nøhr en guldplade for salget, og på samme tid blev biografpublikummet tilgodeset med Max Kestners portrætfilm om ham, Mig og dig. To år senere fulgte han succesen op med sin tredje cd I stedet for en tatovering (2008), som glædede kritikerne: "Lige meget hvilken stilretning Rasmus og bandet peger ud, så føres skuden fremad med en uimodståelig blanding af kompetence, sprællende spillelyst og en næsten guddommelig inspiration. En skøn skive", skrev B.T. og kvitterede med fem stjerner.

Rasmus Nøhr er nærværende og har en sjælden inderlighed i sin stemme, som han især bruger til at skabe en varm og hyggelig stemning til sine koncerter. Det har givet ham et pænt publikum, som trofast møder op, og hvad enten han optræder med fuldt band eller i duoformation med enten en bassist eller tangentspiller, er sangene altid i centrum.

Entré:
175 kr. - Medlemmer dog kun 150 kr.

Forsalg:
Turistkontoret, tlf. 86341400 eller online på www.billetto.dk/rasmus

Det er hér dét sker:
Kulturministeriet
Ebeltoft Kulturhus
Nørre Allé 4
8400 Ebeltoft
tlf.: 86340033
kulturministeriet@ebeltoftkulturhus.dk
www.ebeltoftkulturhus.dk

Kilde: Kulturministeriet i Ebeltoft.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam